Sitemap
English
Bookmark and Share

Rigets modige forsvarer

Dronning Thyra iværksatte ifølge Saxo opførelsen af Danevirkevolden som værn mod fjendtlige angreb fra syd. Arkæologien har i dag fastslået, at det ældste Danevirke blev opført allerede i begyndelsen af 700-årene, måske endnu tidligere. Den viden havde man ikke i 1800-årene, og dronning Thyra blev et af de store nationale symboler under tidens dansk-tyske konflikter.

Dronning Thyra som voldbygger udført af Lorenz Frølich i 1855; fjerde udgave af Adam Fabricius’ Illustreret Danmarkshistorie for Folket fra 1914.

Thyra i rollen som initiativtageren bag Danevirke er gengivet i talrige versioner. Bedst kendt er en radering af kunstneren Lorenz Frølich (1820-1908). Det nationalromantiske billede viser en aktiv, handlekraftig dronning. Det var oprindelig en skitse til udsmykningen i en ny regeringsbygning i Flensborg, men blev afvist. Udkastet blev udgivet af Kunstforeningen i Flensborg, og det er siden trykt og anvendt i utallige sammenhænge. Bag motivet ligger håbet om, at Dannevirke vil kunne holde stand mod den tyske trussel. Stemningen i tiden straks efter nederlaget i 1864 kommer derimod til udtryk i Christen Dalsgaards (1825-1907) maleri af dronning Thyra siddende foran et massivt Danevirke.

Thyra Danebod ved Danevirke. Oliemaleri af Christen Dalsgaard, udført i 1869 som gave til Jelling Seminariums forstander på initiativ af tidligere elever. Maleriet er lånt ud til Kongernes Jelling.
Dronning Thyra fører tilsyn med opførelsen af Danevirke; anden udgave af Adam Fabricius’ Illustreret Danmarkshistorie for Folket fra 1861.
Dronning Thyra på låget af en kagedåse. Foto/medieafdelingen Moesgård.