- Styregruppe og ledelse
- Delprojekter under Jellingprojektet
- Jelling i GIS
- Geoprospektion
- Feltarbejde 2011
- Feltarbejde 2010
- Feltarbejde 2009
- Årringsdateringer fra Jelling
- Jellings store sten
- Jelling 1683
- Landskabet omkring Jelling
- Stednavne i Jelling og omegn
- Broen over Ravning Enge
- Frådstenskirker i Østjylland
- Runesten i kontekst
- Magt og mønter
- Kult og kirke
- Jelling og Jellingstilen
- To pragtgrave på Fyn
- Udstillinger
- Læringsspil
- Digitalisering af fotos
- Statusrapporter
Jelling Nord 2009
Ved en magnetometerundersøgelse i 2006 nord og nordøst for Nordhøjen i Jelling stødte arkæologerne på en koncentration af store sten, der er tolket som del af en kæmpemæssig skibssætning. Ved de efterfølgende udgravninger i området dukkede en række stolpespor og en palisade op. Der var blandt andet tale om en hustomt med kraftige, buede vægge. I alt blev der afdækket spor efter fire bygninger og flere hegnsforløb. I sammenligning med andre vikingetidsbebyggelser fra Danmark var hegnet væsentlig større og kraftigere end normalt, hvilket tyder på en bebyggelse af særlig karakter.
Målsætning
Undersøgelserne fra 2006 og 2007 har ikke givet noget entydigt resultat. Husene og hegnet dækker over forskellige perioder, og de forskellige fund fra en detektorafsøgning og elektromagnetiske målinger tegner endnu ikke et klart billede af bebyggelsen omkring monumenterne i Jelling. I 2009 iværksættes en forundersøgelse ved hjælp af søgegrøfter på markerne nord for Jelling for at fastlægge, om der også her kan findes spor af aktivitet i vikingetiden, og samtidig afgrænse omfanget af bebyggelsen.
Projektansvarlig: Adjunkt Mads Kähler Holst, Aarhus Universitet i samarbejde med museumsinspektør Steen Wulff Andersen, Vejle Museum.
Magnetometerundersøgelse
Ved en magnetometersøgning måler man ved hjælp af et magnetometer afvigelser fra jordens naturlige magnetfelt. Afvigelser kan skyldes genstande med magnetiske egenskaber i de øverste jordlag. Der kan være tale om brændte sten, slagger fra en jernudvindingsovn, store sten, stolper, grave eller grøfter.