Sitemap
English
Bookmark and Share

Vikingehusenes grundstof

Søren Munch Kristiansen, Fabio Delle Grazie og Mads Kähler Holst.

Stolpehuller og nedgravninger fra hus OA7 ved den østlige palisadelinje ses tydeligt som mørkere markeringer, rige på organisk stof, i jorden lige under pløjelaget. Foto: Anne Pedersen.
Stolpehuller og nedgravninger fra hus OA7 ved den østlige palisadelinje ses tydeligt som mørkere markeringer, rige på organisk stof, i jorden lige under pløjelaget. Foto: Anne Pedersen.

Udgravningerne i Jelling i 2010-11 afslørede spor af fire vikingetidshuse, som vi mener hører sammen med palisaden og dermed udgør en vigtig del af Harald Blåtands kongsgård.  De tre af dem lå parallelt med palisaden og havde en meget karakteristisk form, som kendes fra de såkaldte trelleborge (Aggersborg og Fyrkat i Jylland og Trelleborg på Sjælland). Den sidste bygning lå nærmest sammenbygget med den østlige palisadelinje og er af en type, som vi kender som lader, værksteds- eller staldbygninger på vikingetidens storgårde.

 

Tre af de fire huse lå helt uforstyrret af senere aktiviteter – to af trelleborghusene (kaldet OA6 og OA7) og den mindre bygning (OA8). Det var derfor oplagt at tage prøver af jorden inden og uden for husene for at se, om aktiviteter havde efterladt sig spor i form af særlige grundstoffer i jorden. Et netværk blev lagt ud for hvert hus, og jordprøver blev systematisk samlet ind.

Prøvetagning ved hus OA6, det østligste hus inden for palisadens nordlige forløb. Foto: Jørn Kjær Nielsen, Movision Film & TV.
Prøvetagning ved hus OA6, det østligste hus inden for palisadens nordlige forløb. Foto: Jørn Kjær Nielsen, Movision Film & TV.

De foreløbige resultater fra undersøgelserne af metaller i jordbunden i og omkring de tre huse viser, at den forhistoriske aktivitet her, når man ser bort fra hullerne gravet til stolperne i husene, ikke har efterladt sig mange spor. Der er ingen steder tale om egentlig jordforurening med tungmetaller eller andet. Tværtimod. Naturlige variationer i jordbunden kan nemlig forklare de fleste af de mønstre, vi ser i grundstoffernes fordeling. Inde i husene er der således ikke spor af fx smedjer og metalværksteder eller oplagring af gødning og husdyrhold. Trods fraværet af markante forskelle i jordens indhold af grundstoffer i dag, så er der alligevel nogle mønstre, som giver et indblik i husenes brug og funktion.

 

Inden for arkæologien har man siden 1920-erne anvendt grundstoffet fosfor til i jord at påvise forhistorisk aktivitet. Fosforfordelingen henholdsvis inden og uden for de tre huse giver da også det mest interessante billede. Hus OA8, den lille særbygning, har ikke efterladt sig tydelige mønstre i underjorden. Ganske vist ses en tendens til, at fosforindholdet i jorden er højere uden for husets afgrænsning end indenfor; dette kan dog være forbundet med naturlige skift i jordbunden. I jorden under hus OA6 ved den nordlige palisadelinje ses den eneste tydeligt fosforberigelse umiddelbart uden for husets NV-hjørne. Intet tyder på, at den er naturlig; i stedet må den skyldes tilført fosforrigt materiale som knogler, husholdningsaffald eller lignende.

Fosfor i jorden omkring de tre huse
Fosfor i jorden omkring de tre huse, hhv. OA6 (øverst t.h.), OA7 (t.v.) og OA8 (nederst t.h.). Prøverne er taget umiddelbart under pløjelaget. Koncentrationer er angivet i mg pr. kg tør jord. Stolpespor og andre nedgravninger er vist med rødt. Indholdet af fosfor i overjorden i dansk landbrugsjord og græsningsjord – med den her valgte udtræksmetode – er i median hhv. 605 og 565 mg P pr. kg tør jord.
Aluminium i jorden omkring de tre huse
Aluminium i jorden omkring de tre huse, hhv. OA6 (øverst t.h.), OA7 (t.v.) og OA8 (nederst t.h.). Prøverne er taget umiddelbart under pløjelaget. Koncentrationer er angivet i mg pr. kg tør jord. Stolpespor og andre nedgravninger er vist med rødt. Indholdet af aluminium i overjorden i dansk landbrugsjord og græsningsjord – med den her valgte udtræksmetode – er i median hhv. 5642 og 4188 mg P pr. kg tør jord.

Hus OA7 ved den østlige palisadelinje er mere kompliceret. Dette hænger givetvis sammen med naturlige variationer i jordbundens tekstur og mineraler i netop dette område. Variationen viser sig fx tydeligt i et diffust SØ-NV gående bælte under huset, hvor der forekommer mere aluminium (se figur), barium, calcium, strontium m.fl. grundstoffer, der må være et naturligt indslag i jordbunden. Fosforindholdet viser en lidt anden fordeling med forhøjede tal, der tolkes en menneskeskabt berigelse i og lige uden for OA7’s vestlige vindfang (ind mod palisadearealet). Her har der tydeligvis været en aktivitet, der har påvirket jorden. Hvad der præcist er foregået, er ikke klart, men flere andre grundstoffer, fx thorium og uran, er pletvist svagt beriget her, ligesom den statistiske analyse tyder på, at dette mønster ikke følger de naturlige tendenser. Samlet set kan dette måske skyldes, at man har tilført bygningens vægge eller gulv noget finkornet materiale, der ikke naturligt hører hjemme på marken. Måske har her været et lergulv? Dette tilførte materiale er siden blevet en del af pløjelaget, men har ikke desto mindre efterladt lidt fremmed materiale, som regnorme og lignende har ført ned i underjorden.

 

Konklusionen på analyserne er, at husene har få markante spor af menneskelig aktivitet i modsætning til det billede, vi kender fra samtidens byer. Samtidig peger metoden på nogle muligheder for fremtidige analyser. Man bør fx oveveje at undersøge årsagen til fosforberigelsen umiddelbart uden for det nordlige hus OA6 – har her ligget dyregødning eller måske husholdningsaffald? Også den vestligste del af OA7 bør undersøges nærmere for at afklare, om der er tilført ler eller andet bygningsmateriale til en del af huset.

Analysemetoder

Kort fortalt omfatter analysen 27 grundstoffer i underjorden fra prøver fordelt jævnt hen over de tre huse. I alt 455 jordprøver er opløst i et laboratorium ved hjælp af såkaldt kongevand, og metallerne i dem er derefter undersøgt. Data er siden analyseret dels med en statistisk principiel komponent analyse af jordprøvernes grundstofindhold for at se, hvilke grundstoffer der findes sammen, dels ved hjælp af krigede kort, der viser deres fordeling i og omkring husene. En sådan tilgang med mange grundstoffer forbedrer tolkningen af fx fosfor fra gødning/madlavning eller metaller fra værksteder, der helt sikkert er tilført af mennesker, idet bagvedliggende, naturlige variationer kan erkendes i større detalje end i de tilfælde, hvor vægten ligger på et grundstof eller et fåtal prøver.