Ved Lisbeth Eilersgaard Christensen

Med højfoden helt ind til Randbøl Kirkes nordmur ligger Kong Rans Høj. Højen, der er af anseelig størrelse og med affladet top, rummer ifølge sagnet en gravlagt konge ved navn Ran. En præsteindberetning til professor Ole Worm i København fra 1638 oplyser endvidere, at det var Kong Ran, der lod Randbøl Kirke bygge, og at den har sit navn heraf. Med præstens ord, ”Kirchen kaldis Randbøll kirche af kong Ran, som di gamle sigir den fordum at hafue ladit bygge oc schall ligge begrafuit i en høj, som ligger tet op til den nøre siide inde paa kirchegaarden.”

For sent opdagede en af Kong Rans vagter, at skoven nærmede sig; kongen blev overrumplet og slået ihjel. Han blev højlagt i Kong Rans Høj, der heraf fik sit navn, mens fire af hans stormænd blev gravlagt i Firhøje.

Disse fortællinger stammer sandsynligvis fra vandrehistorier, der er knyttet til Randbøl-området som forklarende sagn om de omkringliggende stednavne og markante fortidsminder. Sagn om gravlagte konger i oldtidshøje er relativt almindelige, og navnet Ran har formodentlig rod i en folkeetymologisk tolkning af stednavnet Randbøl. Rummer sagnene ikke en kerne af sandhed, så afspejler de dog den levende rolle, som områdets kulturhistoriske elementer har spillet i lokalbefolkningens bevidsthed og historiedannelse.