Undervisningsspillet "Fortiden under lup"
Undervisningsspillet henvender sig til elever i 3. – 6. klasse. Siden giver mulighed for tværfaglig undervisning indenfor fagene historie og natur/teknik. På hjemmesiden kan eleverne få en fornemmelse af hvordan arkæologer skriver historie. Det er den videnskabelige proces der er i centrum.
Eleverne bliver selv forskere på hjemmesiden, da det er dem der skal foretage en udgravning, og efterfølgende analysere resultaterne. Igennem deres undersøgelser på laboratoriet skriver de historien om en jernaldergård og dens beboere. Undervejs i spillet kommer de til at lære om absolut kronologi, i form af dendrokronologi, det vil sige årringsdatering. De kommer også til at analysere pollenprøver, planterester, dyreknogler og humant skeletmateriale.
Tekniske tips
• For at køre spillet ”fortiden under lup” skal flash være installeret på computeren. Har I ikke allerede flash installeret, så kan det hentes her: http://www.adobe.com
/products/flashplayer/
• For at få det fulde udbytte af spillet er det en god idé at sikre, at alle computere er tilsluttet en printer.
• Da man ikke kan gemme et igangværende spil, er det en god idé, at afsætte en hel skoletime til opgaven.

