I 1700-årene udkom flere oversættelser og fortolkninger af den nordiske digtning, der gav inspiration til adskillige syngespil og dramaer i tidens nationale ånd, og inden for teateret blev der eksperimenteret med den nordiske forhistorie i billedform. Den konkrete viden om dragtskikke og våben i oldtiden var dog endnu noget upræcis.

Johannes Wiedewelt (1731-1802) er den første danske kunstner, der studerede den nordiske oldtid og oldsager i Det kongelige Kunstkammer med henblik på at skabe et mere realistisk nordisk miljø i sine værker. I 1794 udstillede Wiedewelt gipsbuster af danske sagnkonger. Busterne findes ikke længere, men tegninger er bevaret, blandt dem et fantasiportræt af Gorm den Gamle.

Wiedewelt erhvervede flere historiske værker til sine studier, blandt dem oldforskeren Peter Frederik Suhms populære skrift fra 1771, Om Odin og den hedniske Gudelære, og professor Ole Worms værk om de danske monumenter fra 1643. Det er også muligt, at han havde adgang til Stephanus Johannis Stephanius’ udgave af Saxo fra 1645.