Sitemap
English
Bookmark and Share

Hvad blev Jellingbægeret brugt til?

Allerede ved undersøgelsen af Nordhøjen i 1820 blev man klar over, at gravkammeret i højens midte tidligere var blevet åbnet og næsten tømt. I stedet for et rigt udstyr fandt man kun spredte brudstykker af metal og træ. Det lille bæger af sølv var en af de få hele genstande. Det kan have hørt til den dødes udstyr, men helt udelukke, at det blev efterladt efter genåbning af graven, kan man ikke, da det lå neden for det gamle indbrudshul i kammerets loft.


Bægeret er overraskende lille. Det rummer kun omkring 3 centiliter og forekommer for lille til brug som rigtigt drikkebæger. Finn Magnusen og Christian Jürgensen Thomsen, forfatterne af den første beretning om Jelling-fundene fra 1820, foreslog da også, at bægeret var beregnet til rituel brug eller, mindre sandsynligt, til opbevaring af en eksklusiv salve for håret eller huden.


Flere af vikingetidens skattefund indeholder små bægre eller kopper af sølv. De tyder på, at man ved visse lejligheder indtog specielle, måske særligt stærke drikke. Sådanne lejligheder af rituel eller ceremoniel karakter var ikke nødvendigvis påvirket af den kristne ceremoni med altervin; sagaernes beretninger samt træspande, bronzefade og drikkehorn i tidens rige gravfund understreger måltidets og drikkegildets betydning i vikingetiden.

De små sølvkopper i skattefundene er som regel runde og fladbundede i modsætning til Jellingbægeret, der med sin fod og den lille knop på stilken snarere minder om en kristen kalk. Er denne tolkning rigtig – at Jellingbægeret er en lille kalk, måske en rejsekalk – kan det tænkes, at kristne handlinger fandt sted enten i tilknytning til selve begravelsen eller ved den senere åbning af Nordhøjen.

Drikkeservice fra Fejø, Lolland. Det store sølvbæger (9,7 cm højt) er en frankisk pyxis fremstillet til kirkelig brug, måske i Salzburg i Østrig, i slutningen af 700-årene, mens de små drikkeskåle (fire ud af oprindeligt fem) formentlig er nordiske og fra 900-årene. Nationalmuseet.
Drikkeservice fra Ribe Nørremark. Det store sølvbæger (8 cm højt), en pyxis fremstillet til brug i kirken i Sydtyskland eller måske Aachen i slutningen af 700-årene, blev fundet sammen med fem små drikkeskåle og brudstykket af en sjette. Skatten blev nedlagt i 900-årene. Nationalmuseet.


Læs om udgravningerne i Nordhøjen i Finn Magnusens og C.J. Thomsens beretning ’Efterretninger om Mindesmærker ved Jellinge og de derved i Aarene 1820 og 1821 foretagne Undersøgelser m.m.’ (Kjøbenhavn 1823). [Genoptryk: Wormianum, Århus 1973].

Læs mere om tolkningen af Jellingbægeret hos
C.G. Schultz, Jellingebægeret – vor ældste kristne kalk? Kuml 1952. 187-198.
Torsten Capelle, Zum Silberkelch von Jelling. Acta Archaeologica 55, 1984 (1986). 199-200.