- Tradition og historie
- 200 års arkæologi
- Jellingbægeret
- Gorm, Harald og Thyra
- Runestenene
- Harald Blåtands runesten - ude og hjemme
- Vikingetiden omkring Jelling
- Kvindegrav fra Ødsted
- Skibet
- Sølvringe fra Randbøl
- Husby i Grejs sogn
- Sølvskatten fra Erritsø
- Kvindegrav fra Enner Mark
- Kvindegrav fra Knabberup Mark
- Bidselbeslag fra Bøgeskov Strand
- Vadested ved Koldborg
- Kong Rans Høj
- Sagn og fund fra Skærmklint
- Snaptunstenen
- Lille Lihme
- Ravninge Enge Broen
- Urnespænde fra Ravning
- Billeder fra Jelling
- Litteratur om Jelling
- Jellingprojektets publikationer
Broen ved Ravning Enge
Ved Anne Pedersen
- Ravning Enge broen, dateret til ca. 979/80, løb i en lige, mere end 700 m lang linie tværs over ådalen. Broforløbet er i dag beskyttet med en dæmning. Set fra syd. Foto Anne Pedersen.
Ved Ravning Enge, omkring 10 km syd for Jelling, er bevaret rester af en mægtig bro fra vikingetiden. Broen er opført i Harald Blåtands regeringstid, og der er næppe tvivl om, at det var kongen, der stod bag det monumentale byggeri. Materialeforbruget og præcisionen i anlægget svarer til det, vi ser ved Jelling og ved ringeborgene Trelleborg på Sjælland, Fyrkat og Aggersborg i Jylland. Ligesom palisaden i Jelling og borgene fik broen kun kort levetid og blev ikke vedligeholdt.
- En udgravning i 1974-76 viste, at de spidse ender af brostolperne endnu var bevaret; hvert brofag bestod af fire lodrette stolper og to skrå støttestolper. Foto Nationalmuseet.
Broforløbet har været kendt siden 1930’erne, da et par brostolper kom til syne under dræningsarbejde i engene. Ved regulering af Vejle Å og dræning af Ravning eng i 1953 dukkede massive brostolper op på sydsiden af ådalen ved Vork. Som følge af dræningen begyndte tørven at falde sammen, og toppen af stolperne stak op. Flere stolper blev opdaget ved anlæggelsen af fiskedamme på Vorksiden af dalen i 1956.
- De massive brostolper af egetræ var bevaret i op til 2-4 meters længde, og det krævede maskinkraft at trække stolperne op fra den fugtige engbund. Foto Nationalmuseet.
Lignende stolper blev fundet på nordsiden af ådalen, og en arkæologiinteresseret lodsejer sendte nogle prøver til C14-datering. Resultatet, 980 +/- et antal år, blev siden bekræftet ved en analyse af egetømmerets åreringe (dendrokronologi). Nationalmuseet udførte senere undersøgelser af broforløbet i 1972-1982, og igen i 1993-1995.
- Flere hulveje førte nordfra ned til broen. Jord blev fjernet for at udjævne stigningen, og småsten blev lagt ud for at hindre vogne i at skære vejen dybere. Foto Nationalmuseet.
Broen ved Ravning viste sig at have været mere end 700 m lang og 5 m bred. Kørebanen blev støttet af brofag, der bestod af fire lodrette stolper og to skråstolper, en i hver side. Fagene stod med ca. 2,4 m’s interval tværs over ådalen; de fulgte en ret linie, der var sat af ved hjælp af hasselstokke. De massive brostolper var bevaret i op til 2-4 m’s længde. Hertil skal lægges omkring 1,25 m for at nå et skæringspunkt mellem de lodrette yderstolper og støttestolperne. De enkelte stolper var hugget til med økse og målte gennemsnitligt 30 x 30 cm i tværsnit med forbavsende små afvigelser.
- Dæmningen over resterne af Ravning Enge broen. Set fra nord. Foto Nationalmuseet.
- Rekonstruktion af et parti af Ravning Enge broen og dens kørebane. Rekonstruktionen giver et indtryk af egetømmerets dimensioner. Foto Nationalmuseet.
Læs mere om de første opdagelser ved Vork i artiklen ’Middelalderbro i Vejleaadalen og Trælborg Voldsted af læge K.V. Christensen i Vejle Amts Aarbog 1959.
Læs mere om Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne og 1990’erne i artiklerne ’Vikingetidsbroen over Vejle å-dal af Thorkild Ramskou i Nationalmuseets Arbejdsmark 1980 og ’Vikingetidsbroen i Ravning Enge – nye undersøgelser’ af Mogens Schou Jørgensen i Nationalmuseets Arbejdsmark 1997.
Læs mere om landskabet omkring Ravning Enge i artiklen ’Landskabet som historiens scene. Ravning Enge i vikingetid og middelalder’ af Mogens Schou Jørgensen og Jens Tyge Møller i Vejle Amts Årbog 2000.