Sitemap
English
Bookmark and Share

1820 – Nordhøjen, Dronning Thyras grav

Ved Sofie Drotner

Litografi af Jellinghøjene set fra nordøst i juni 1820. Forlæg udført af maleren og tegneren J.H.T. Hanck, der deltog i besigtigelsen af gravningen i Nordhøjen. Nationalmuseet.

Graven opdages

I april 1820 forsøgte bønderne i Jelling at rense en dam på toppen af Nordhøjen, også kaldet Dronningens Høj, idet dammen var ved at tørre ud. Bønderne gravede en skakt ned gennem højen fra dammens fordybning, men i stedet for kilden stødte de på flere store sten. Stenene blev fjernet, og under dem så man et stort gravkammer opført af egetræ. Arbejdet blev standset, og via de lokale myndigheder blev Oldsagskommissionen (Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring) i København underrettet.

Finn Magnusen besigtiger kammeret

Rygtet om det underjordiske kammer i højen bredte sig. I juni drog oldforskeren Finn Magnusen (1781-1847), selv medlem af Oldsagskommissionen, til Jelling for at besigtige kammeret, der formodedes at indeholde de jordiske rester af Dronning Thyra. Med hjælp fra kaptajn Bloch ved vejkorpset, leder af vejarbejdet ved Vejle og selv bosat i byen, blev åbningshullet udvidet, så man kunne stige ned og undersøge graven.

En totalundersøgelse af kammeret var umulig, idet mudder og grus blev ved med at skride ned i udgravningen fra åbningshullet i toppen af højen. Arbejdere forsøgte at fjerne fyldmasserne, og til sidst begav Finn Magnusen sig ned i Thyras Gravkammer. Det var fyldt med jord, der gjorde det vanskeligt at få et overblik. Alligevel bemærkede man, at fire loftsbjælker var hugget over, hvilket blev tolket som et tidligere forsøg på indbrud i kammeret. Fordybningen på toppen af højen, hvor regnvand havde samlet sig til en dam, var altså ikke opstået naturligt.

 

Oldsagskommissionen argumenterede for en undersøgelse af gravkammeret, og ansvaret blev givet til chefen for vejkorpset, oberst Andreas Gram Heide (1760-1829), der ud fra en nøje instruks for arbejdet og med hjælp fra vejkorpset indledte oprensningen af kammeret i september. Kammeret viste sig at være usædvanlig stort, omkring 2,6 x 6,75 m eller 17 m2, og udgraverne var overbevist om, at de havde fundet Dronning Thyras grav.

“Stenvæg” i Nordhøjen

På bunden af kammeret, som var bygget af egeplanker, stødte udgraverne på en “stenvæg”. Man mente først, at væggen var en skillevæg ind til et andet værelse. Teorien skulle vise sig ikke at være rigtig. Den besværlige tilgang til gravkammeret resulterede i et forsøg på at anlægge en minegang ind gennem højen til kammerets vestlige hjørne. Her stødte man igen på “stenvæggen”. Denne syntes nu snarere at være en kampestensmur, hvorpå kammerbjælkerne hvilede, en tolkning, der senere skulle vise sig heller ikke at være helt præcis.

Værdifulde fund måske tabt

Enkelte genstande blev fundet lige under gravkammerets åbning. De lå spredt og ikke på deres oprindelige plads. Det mest bemærkelsesværdige fund fra udgravningen var det såkaldte Jellingbæger, et knap 4,5 cm højt bæger af sølv dekoreret med dyrefigurer. Finderen af bægeret fik siden en dusør på 2 speciedaler. Ved fundet var bægeret ikke intakt. Man sendte det derfor til en guldsmed i Vejle, hvor det blev renset og restaureret.

 

Under oprensningen undersøgte man ikke de opkastede jordmasser nærmere, og værdifulde fund kan derfor være tabt. Det beskrives, at der i selve åbningshullet blev fundet adskillige ubetydelige genstande af rådnet træ, heriblandt træskafter af spader.

 

 

Læs om udgravningerne i Nordhøjen i Finn Magnusen og C.J. Thomsens beretning ’Efterretninger om Mindesmærker ved Jellinge og de derved i Aarene 1820 og 1821 foretagne Undersøgelser m.m.’ (Kjøbenhavn 1823). [Genoptryk: Århus 1973 (Wormianum)].

 

Læs mere om udgravningerne i Nordhøjen i bogen ’Gåden om Kong Gorms Grav’ af Knud J. Krogh (Herning 1993).

Hjørne af et udskåret og bemalet egetræspanel fundet i gravkammeret i 1820. Nationalmuseet.
Plan og tværsnit set mod syd af de lokale bønders gravning i Nordhøjen i 1820. Planen (A) viser nedgravningen fra toppen af højen med gravkammerets loft, enkelte tagplanker og sten. I tværsnittet (B) ses fordybningen i højen og herunder nedgravningsskakten og kammeret. Akvarel af J.H.T. Hanck, 3. juni 1820. Nationalmuseet.
Jellingbægeret, det fornemste fund fra udgravningen i 1820. Den dag i dag anvendes betegnelsen Jellingstilen, opkaldt efter bægeret og dets fundsted, om ornamentik med lignende dyrefigurer. Nationalmuseet.