Jellingbægeret fik afgørende betydning for studiet af oldtiden og dens stilepoker. I 1836 udkom bogen ’Ledetraad til nordisk Oldkyndighed’. Heri fremlagde Christian Jürgensen Thomsen, leder af Oldnordisk Museum i København, sit tre-periode-system – en klar opdeling af de forhistoriske tider i stenalder, bronzealder og jernalder. Opdelingen tog udgangspunkt i oldsagernes materiale, form og dekoration. Skærende redskaber af flint hørte hjemme i stenalderen, mens skærende redskaber af jern først dukkede op i jernalderen. Thomsen anså ’dragerne’ på ydersiden af Jellingbægeret og andre dyrefigurer i samme stil for typiske for slutningen af den hedenske oldtid og den tidligste kristne tid i modsætning til slangerne på guldbrakteaterne, der kendetegnede jernalderen.

Thomsens lille bog skulle få stor virkning i årene fremover. I dag bruges betegnelsen ’Jellingstil’ stadigvæk om dyreornamentik med samme stiltræk som de båndformede dyr på Jellingbægeret. Stilen blev anvendt på forskellige genstandstyper inden for både mands- og kvindesfæren, og den optræder ikke blot i sølv, men på andre metaller og udskåret i træ.