Gorm, Harald og Thyra
Ved Anne Pedersen
Ingen ved i dag, hvordan Gorm den Gamle, dronning Thyra og Harald Blåtand så ud, eller hvordan de var af væsen. Til gengæld er der i tidens løb givet mange mere eller mindre seriøse bud på dette. Inspiration til de første billeder hentede kunstnerne blandt andet i den antikke verden, der lå fjernt fra vikingetidens Danmark. Siden 1800-årene har arkæologiske fund givet en mængde ny viden, og vi har i dag et langt bedre indtryk af, hvad det var muligt for godt 1000 år siden.

Billedsiderne på Harald Blåtands runesten fra professor Ole Worms berømte værk Monumenta Danica fra 1643. Nationalmuseet.
Kristus blev forvekslet med Harald
Menneskebilledet på den store runesten i Jelling blev længe tolket som et portræt af Harald Blåtand. Runestenen og dens indskrift er beskrevet i et håndskrift fra 1607, Jydske Antiqviteter, samlet af den lærde godsejer Anne Krabbe (1552-1618) til Stenalt på Djursland. Om runestenens tredje side står der, at her ses ’Kong Harald selv i sit fulde Kyrads udhuggen med en foldet Kjortel over Harnisket, og under ham: Jach troer in christno’.
Anne Krabbe var en flittig samler af dokumenter og oplysninger om fortiden. Hun har dog muligvis ikke selv set monumenterne i Jelling, da indskrifterne på de to runesten er blandet sammen og beskrevet som om, de begge stod på Haralds runesten. Først i begyndelsen af 1800-årene blev det endeligt slået fast, at figuren fremstiller Kristus, ikke kong Harald.

