Sitemap
English
Bookmark and Share

Ole Worm, Monumenta Danica og Jellingstenene

Ved Sofie Drotner

Ole Worm (1588-1654), dansk læge og oldtidsforsker, er ophavsmand til det berømte, store værk 'Monumenta Danica' (Danicorum monumentorum libri sex) fra 1643, et værk, som har været grundlæggende for dansk runeforskning. Værket består af fem bøger om runemindesmærker samt en bog med antikvariske meddelelser. Her finder man også oplysninger om Jelling.

 

Worm besøgte selv Jelling i 1621, og monumenterne fik et selvstændigt kapitel i værket. Afhandlingen om mindesmærkerne indeholder derfor Worms egne beskrivelser af monumenterne, geografiske betragninger og hans tanker om monumenternes funktion og betydning. Blandt andre, som har bidraget til værket, er tegneren Jon Skonvig, som i 1627 blev sendt til Jelling af Ole Worm.

Oldforsker Ole Worms beskrivelse af Jelling fra 1643. Denne udgave af det store værk har tilhørt J.J.A. Worsaae, direktør for Oldnordisk Museum i København fra 1866 til 1885. Han arvede det i 1866 fra museets tidligere direktør C.J. Thomsen.

Monumenta Danica er et unika af høj kvalitet, der indeholder oplysninger, som ikke kan findes andre steder i dag. Værket er en af de vigtigste ældre kilder til de danske runemindesmærker.

Idéen med værket var at undersøge samtlige kendte runeindskrifter. Foruden om Jelling kan man også finde oplysninger om monumenterne i Lejre og Danevirke. I værket har Worm ligeledes genoptrykt ældre skrifter, bl.a. Fasti Danici (1626), en Runekalender som Kansler Christian Friis havde foræret ham; Tulshøj seu Monumentum Støense in Scania; som omhandled et mindesmærke i Skåne, samt en afhandling om Tryggevælde-Stenen.

Ole Worm (1588-1654)

Ole Worm blev født i Århus den 13. Maj 1588. Han var søn af den daværende Århus Borgmester Willum Worm (1563-1629) og Inger Olsdatter (1568-1619). Hans farfar Johan Worm var købmand og indvandret fra Holland.

 

Ole Worm gik på Katedralskolen i Århus, til han blev 13 år. Herefter blev han sendt til Tyskland, hvor han fortsatte sin uddannelse. I 1605 blev Worm indskrevet på teologistudiet ved universitetet i Marburg. Han rejste derfra videre til andre kendte universiteter i Europa, hvor han stiftede bekendtskab med de klassiske fag, som dengang var normen. I 1607 påbegyndte Worm medicinstudiet i Strassburg, og han afsluttede med en medicinsk disputats fra universitetet i Basel i 1611. Han vendte i 1613 hjem til Danmark for at besætte et professorat ved Københavns Universitet.

 

Worm fulgte tidens traditionelle model for avancement og besad først et professorat i latin, så et i græsk og dernæst fysik, før han i 1924 tiltrådte et professorat i sit egentlige fag, medicinen. Dette besad han til sin død i 1654.

Maleri fra 1647 af professor Ole Worm. Foran og til højre for Worm ses hans tre hustruer, børn, svigerbørn og børnebørn. Kristus sidder ved Worms højre side næsten som et medlem af familien og bagved står fire af Worms professorkolleger ved Københavns Universitet. Maleriet hænger i dag på Nationalmuseet.

Worms interesse for naturvidenskaben

Ole Worms interesse for naturvidenskaben blev vakt, da han i Basel stiftede bekendtskab med den kemiske lægekunst jatrokemien. Her fik han kendskab til Theophrastus Paracelsus’ (1490-1541) teori, der gik på at finde det grundstof, som kunne helbrede alle sygdomme. Gennem botanikken lærte Worm betydningen af systematisk planteindsamling, som udgangspunktet for at studere planternes medicinske egenskaber. Gennem sine iagttagelser og sin undervisning var Worm med til at fremme kendskabet til anatomi og naturvidenskab. Hans disciplin og viden gjorde ham anerkendt i højtstående kredse. Som mediciner virkede han som læge for Kong Christian IV samt den udvalgte Prins Christian.

Indsamling og forskning

Ole Worm interesserede sig for forskellige naturgenstande, der spandt over dyre-, plante- og mineralriget. Gennem tiden indsamlede han en del genstande fra foskellige lande rundt om i verden. Han var målrettet i sin indsamling og fremsatte ønsker om bestemte og sjældne genstande, som han måtte eje. De mange indsamlede genstande skulle henholdsvis benyttes til egne studier og til undervisning af medicin- og fysikstuderende. Genstandene skulle gennem systematisk genstandslære inspirere de studerende til selv at iagttage og udforske naturens materialer for en helbredende effekt. I 1640’erne udgav Worm enkelte summariske fortegnelser over sin samling. Desværre har vi kun kendskab til et overlevende eksemplar. Dette kan ses i British Museum, London. 

Museum Wormianum

I sit hjem i København indrettede Ole Worm et værelse med hylder, kasser og kroge til at opbevare og præsentere sine mange indsamlede genstande. Han systematiserede sin samling efter hvilket rige og materiale, genstandene tilhørte. Worm ønskede at udgive et værk om sit museum. Han nåede dog kun at udgive mindre kataloger. Året efter hans død, udgav sønnen Willum Worm (1633-1704) et samlet værk, som udkom på latin under titlen Historia rariorum Musei Wormiani. Efter Ole Worms død i 1654, overgik museets genstande til Det Kongelige Kunstkammer.

Her har du mulighed for selv at bladre i Ole Worms fantastiske værk om runemindesmærkerne.

For at bladre i bogen, skal du blot klikke på pilene ude i siderne. Hvis du ønsker at se bogen i en større version, kan du klikke på selve billedet, hvorefter det åbnes op i stort format. Her kan du zoome ind og ud i bogen.

Titelblad til katalog over Museum Wormianum. Nationalmuseet.
En af de fornemmeste menneskeskabte ting fra samlingen er "Olifanten", et blæsehorn med krigs-, jagt- og hyrdescener. Hornet menes at stamme fra Byzans i slutningen af 1000-årene. Hornet er lavet i Elfenben, deraf navnet. Det befinder sig nu på Nationalmuseet, Danmarks middelalder og renæssance.

Læs mere om Ole Worms samling i H. D. Schepelern, Museum Wormianum, Dets Forudsætninger og Tilblivelse. Århus 1971.