Sitemap
English
Bookmark and Share

Et seletøjsbeslag fra Lille Lihme

Ved Christian Adamsen og Charlotta Lindblom

 

Seletøjbeslag fra Lille Lihme, set ovenfra og fra siden. Foto Nationalmuseet.

 

I foråret 1881 dukkede et seletøjsbeslag fra vikingetiden op på en mark udlagt til græs i Lille Lihme nær Nørup, blot 10 km sydvest for Jelling. Amtmand Nutzhorn i Vejle sørgede for, at det fine stykke blev sendt over til Oldnordisk Museum i København, og finderen Anders Christensen fik 5 kroner i dusør.

 

Seletøjsbeslaget er støbt af bronze og har spor af indlægninger af niello eller måske sølv. Det er omtrent 13 cm langt og består af flere dele: et større midterled med to huller til drejelige øskener og to mindre, løse U-formede beslag, hvis stifter oprindelig fastholdt remme, der sandsynligvis var af læder. Sliddet i den ene øsken viser, at der her må have siddet to beslag, selv om kun det ene er bevaret. De små beslag og den ene øsken er dekoreret med dyrehoveder, mens det store midterbeslag har form som to fuglefigurer, der vender hovedet bagud over kroppen og benene mod hinanden. Blandt de seneste års detektorfund fra England er der en lignende drejeøsken med U-formet beslag, der ser ud til at været dekoreret med dyrehoveder, dog noget mere stiliseret end på beslaget fra Lille Lihme.

Seletøjsbeslaget er udført i Jellingstil  og hører hjemme i første halvdel eller omkring midten af 900-årene. De to fugle minder om fuglefiguren på en støbt remholder fundet i gravkammeret i Nordhøjen i Jelling. Tre lignende fugle, men med lang svanehals er fundet ved Skellebæk på Sjælland. Disse tre fugle er tolket som beslag til en mankestol til en kørehest svarende til den mankestol, der omkring 1826 blev fundet sammen med andet heste- og vognudstyr i en rig kammergrav ved Møllemosegård på Fyn. På topbeslaget til mankestolen står et par fugle med hovederne vendt mod en figur med menneskelignende ansigt. Et næsten identisk beslag er bevaret fra Elstrup på Als.

Fuglefigurer af bronze fra Skellebæk, Sjælland. Foto Nationalmuseet.
Mankestolsbeslag af forgyldt bronze fra Møllemosegård på Fyn, fundet omkring 1826. Beslagene er monteret på nyt træ. Foto Nationalmuseet.
Rekonstruktion af drejeled fra Ladbygraven på Fyn. Foto Nationalmuseet.

Det var længe uvist, hvad beslaget fra Lille Lihme havde været brugt til. En mulig forklaring kom i 1930’erne med fundet af skibsbegravelsen ved Ladby på Fyn. Foruden resterne af et rigt gravudstyr, indeholdt skibet skeletter af 11 heste og mindst fire hunde af forskellig størrelse. Nær hundene lå dele af et sæt seletøj, deriblandt flere ringe og et drejeled af forgyldt bronze beregnet til at samle remmene fra flere hunde. Ligesom beslaget fra Lille Lihme er drejeleddet fra Ladby udført i Jellingstil, men med træk fra Borrestilen, og begge blev tolket som hundeseletøj. I modsætning til drejeleddet fra Ladby, der har tilhørt en person af høj status, synes stykket fra Lille Lihme at være et enkeltfund, måske tabt eller gået i stykker ved brug.

Læs mere om seletøjsbeslaget fra Lille Lihme i artiklen ’Vikingetidens jagthunde’ af Christian Adamsen og Charlotta Lindblom i tidsskriftet SKALK 2014/1.

Drejeøsken og beslag af bronze fra Stapleton, North Yorkshire, England; set fra tre sider. Gengivet med tilladelse fra The Portable Antiquities Scheme (PAS no. SWYOR-C90482).
Remholder med fuglefigur fra Nordhøjen i Jelling. Remholderen er af næsten rent kobber med svage spor af forgyldning og indlagt niello. Længde 4,2 cm. Foto Nationalmuseet.