Harald Blåtand og sønnen Svend Tveskæg optræder begge i den danske digter Adam Oehlenschlägers sørgespil ’Palnatoke’ fra 1809. Handlingen foregår i Roskilde i 991, og persongalleriet omfatter blandt andre Popo, biskop i Slesvig, og Palnatoke, jarl i Fyen, Vendsyssel og Bretland og den, der i fjerde akt dræber kong Harald.

Kostumerne fra opførelsen af Palnatoke på Det Kongelige Teater i 1826 findes i bogen Danske Theater-Costumer tegnede og udgivne af Christian Bruun (1828). De giver et indtryk af datidens populære forestillinger om konger og fyrster i vikingetiden. Den ældre, tænksomme Harald er klædt i kappe med hermelinsbesætning, mens den unge Svend bærer brystharnisk og krone. Dragterne har historisk – og kongeligt – præg, og Svend minder om kalkmaleriet af Harald i Roskilde Domkirke. Der er dog langt til vore dages forestillinger om klædedragten i vikingetiden.

Oehlenschläger (1779-1850) debuterede som digter 20 år gammel i 1799. Et af hans bedst kendte værker er digtet ’Guldhornene’, skrevet i november 1802 efter tyveriet i maj samme år af de to berømte guldhorn fra germansk jernalder fra Det kongelige Kunstkammer. Oehlenschläger hentede også i sine senere værker inspiration i den nordiske oldtid.

Palnatoke blev til under et ophold i Paris i 1807 efter afslutningen af sørgespillet ’Hakon Jarl hin Rige’ om hedningen Hakon, der forsvarede den gamle asatro mod kristendommen, repræsenteret af den unge konge Olaf Tryggvason. Personer, handlinger og temaer knytter de to tragedier sammen. På samme udlandsrejse i 1805-9 skrev Oehlenschläger desuden ’Thors Reise til Jothunheim’ og ’Baldur hin Gode’.