Ved Anne Pedersen

Harald Blåtands store runesten i Jelling blev rejst omkring 965. Sproget er olddansk, og runerne var velkendte. Billederne og indskriftens vandrette rækker er derimod noget nyt, præget af inspiration udefra. Runestenen vakte sikkert opsigt i sin samtid, og i dag over 1000 år senere kan den stadig fascinere. I 1643 skrev den danske professor og oldforsker Ole Worm i sit store værk Monumenta Danica, at monumenterne i Jelling var så berømte og fornemme, at også udlændinge måtte beskæftige sig med dem. Ville man den gang studere monumenterne, måtte man dog drage den lange vej til Jelling. Kirken og højene kan ikke flyttes, men rundt om i verden står der i dag adskillige kopier af Harald Blåtands runesten, hver med sin historie.