En afstøbning af Harald Blåtands runesten blev i 1948 rejst foran hovedindgangen til Victoria and Albert Museum i London i anledning af en officiel udstilling om danske kunstskatte gennem tiderne. Afstøbningen var fremstillet i Danmark som en tro kopi af originalen i Jelling. Nationalmuseet ønskede dog ikke at få den 11 ton tunge sten retur efter udstillingens ophør, da der allerede stod en kopi i Palæhaven i København. Stenen blev derfor pakket ned på museet i London, men blev siden ved civilingeniør Aksel Møllers mellemkomst og med Nationalmuseets samtykke flyttet til den danske kirke i London, St. Katherine’s nær Regent's Park. Her blev den afsløret af kirkens patron, den danske ambassadør Vincens De Steensen-Leth, ved kirkens årsmøde i marts 1955.

I forbindelse med flytningen blev afstøbningen malet. Datidens eksperter var ikke enige, men Aksel Møller var selv overbevist om, at han havde fundet frem til de farver, der med størst sandsynlighed havde været til rådighed i vikingetiden – hvid, rød, gul og sort.