I maj 1889 åbnede Exposition Universelle i Paris i anledning af 100-året for Stormen på Bastillen, en begivenhed, der regnes for starten på den franske revolution i 1789. Udstillingen dækkede 0,96 kvadratkilometer, og ved indgangen til området stod ingeniøren Gustav Eiffels tårn, der endnu i dag er et af Paris’ vartegn. Blandt mange tusinde udstillere deltog Danmark med en udstilling om dansk arkæologi. Den var arrangeret af arkæologen Sophus Müller (1846-1934), der havde været knyttet til Oldnordisk Museum i København siden 1878, og museumsassistent Kristian Bahne Bahnson (1855-1897).

De danske oldsager var ordnet i tre montrer alt efter deres oprindelse i stenalderen, bronzealderen eller jernalderen. Udstillingen gav et overbevisende indtryk af den banebrydende teori bag dansk arkæologisk forskning – Christian Jürgensen Thomsens tre-periode-system fra 1836. Over montrerne var der anbragt buster af Christian Jürgensen Thomsen og hans efterfølger ved Oldnordisk Museum J. J. A. Worsaae. Blandt genstandene fra jernalderen så man det lille sølvbæger fra Nordhøjen i Jelling, og ved indgangen til udstillingen stod en kopi af Harald Blåtands store runesten.

Kopien af runestenen opbevares i dag på Musée d’Archeologie Nationale i Saint-Germain-en-Laye vest for Paris. I museets protokol fra 1889 er den registreret som en gave fra Sophus Müller med inventarnummeret 31.749. Kopien består af tynde, i dag stærkt beskadigede skaller, der er monteret over en muret kerne. Skallerne er måske en forstærkning af den oprindelige kopi, som formodentlig har været af et lettere materiale.