I februar 1915 åbnede Panama Pacific International Exposition i San Francisco i anledning af færdiggørelsen af Panamakanalen mellem Atlanterhavet og Stillehavet i august 1914 og 400-året for spanieren Vasco Núñez de Balbaos opdagelse af Stillehavet fra den Nye Verden. Åbningen fandt sted blot ni år efter katastrofen i 1906, hvor San Francisco blev ødelagt af et voldsomt jordskælv efterfulgt af omfattende brande. Udstillingen blev en stor succes og bidrog stærkt til at bringe byen på fode igen.

Blandt de mange lande repræsenteret på udstillingen var også Danmark. Idéen om en dansk bygning var opstået allerede i 1909, og planerne blev ført ud i livet efter en indsamling blandt de danske i Amerika. Rummene i huset mindede om en hyggelig lejlighed med mødeværelser og en stor sal. Her kunne den besøgende føle sig hensat en stund til Danmark. På forsiden af bygningens hovedtårn var anbragt gipsmodeller af Lurblæserne på Rådhuspladsen i København, og ved tårnets fod stod en kopi af Harald Blåtands store runesten i Jelling over for en sten, der kort fortalte bygningens historie. Arkitekten på projektet var professor Anton Rosen, mens afstøbningen af runestenen var udført af billedhuggeren Siegfried Wagner, der i 1911-14 havde udført Lurblæserne. Hvor kopien af runestenen endte, ved vi ikke.