Sitemap
English
Bookmark and Share

Basses runesten

 

Så sent som i 1964 dukkede en tredje runesten op i Jelling. Den lå i stendiget nordvest for Jelling kirke og var ikke længere hel.

 

Resterne af indskriften lyder "Basse gjorde dette minde efter ... le i..." Ordene følger den gængse formel for runesten. Først nævnes den, der rejser stenen, og derefter den døde, til hvis ære stenen er hugget. Basses runesten har ikke nogen direkte forbindelse med de øvrige monumenter i Jelling. Vi kan dog gå ud fra, at den er rejst for en betydningsfuld person, der levede på omtrent samme tid som kongerne Gorm og Harald. Stenen er i dag udstillet i Kongernes Jelling.

Runesten rejst af Basse. Den dødes navn er ikke bevaret.
Runesten rejst af Basse. Den dødes navn er ikke bevaret. Foto Nationalmuseet

Kan en viking hedde Basse?

I dag lyder navnet ”Basse” måske mest af alt som et kælenavn, fx til en lille dreng. Men en ”basse” er en gammel betegnelse for en vildorne, som langtfra var et ufarligt dyr. I middelalderen fandtes en adelsslægt, som bar navnet Basse og førte et vildsvinehovede i sit våben.

Så mon ikke vikingen Basse har været tilfreds med et navn, der både signalerede mod, vildskab og maskulinitet?

Basses runesten i Jelling