I 2008 modtog Nationalmuseet en generøs bevilling fra Bikubenfonden på 23,3 millioner kr. til gennemførelsen af ”Jellingprojektet – et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning” i årene 2008-11.

Projektet tager afsæt i Jellingmonumenterne og deres enestående karakter. Her findes på et og samme sted et anlæg, hvis enkelte dele markerer såvel overgangen fra hedenskab til kristendom som etableringen af den danske kongemagt i vikingetiden. Monumenterne er derfor oplagte som udgangspunkt for en undersøgelse af den forvandling, det danske samfund gennemgik i løbet af vikingetiden og den tidlige middelalder under stærk påvirkning udefra, ikke mindst fra naboerne syd for grænsen.

Kontakten mod syd bragte ikke blot den kristne kirkes verdensbillede, men også nye sociale og politiske strukturer til landet. Danmark stod ikke isoleret i vikingetiden. Projektet sigter da heller ikke mod Jelling eller Danmark alene, men skal inddrage synsvinkler og perspektiver fra det øvrige Norden og Europa. Målet er at nå ind til forudsætningerne for den udvikling, vi kan følge her i landet og andre steder i Europa, hvor kristendommen vandt fodfæste inden for omtrent samme tidsrum. Det tysk-romerske og det byzantinske rige spillede en vigtig rolle i denne proces. Et forsøg på at forstå Jellingmonumenterne og deres samtid må nødvendigvis se nærmere på disse områder også.

Monumenterne i Jelling – de to runesten rejst af kongerne Gorm og Harald, de vældige høje og Jelling Kirke – blev i 1994 optaget på UNESCO’s liste over verdens særligt bevaringsværdige historiske mindesmærker. Udpegningen er udtryk for monumenternes centrale betydning ikke blot i et dansk perspektiv, men på verdensplan som et af de væsentligste mindesmærker fra vikingetiden overhovedet. Den videnskabelige interesse for monumenterne kan følges tilbage til slutningen af 1500-årene. Alligevel kan der, som de seneste års arkæologiske undersøgelser har vist, stadig føjes overraskende nyt til den viden, vi har om stedet og de begivenheder, der fandt sted her.