- Styregruppe og ledelse
- Delprojekter under Jellingprojektet
- Jelling i GIS
- Geoprospektion
- Feltarbejde 2011
- Feltarbejde 2010
- Feltarbejde 2009
- Årringsdateringer fra Jelling
- Jellings store sten
- Jelling 1683
- Landskabet omkring Jelling
- Stednavne i Jelling og omegn
- Broen over Ravning Enge
- Frådstenskirker i Østjylland
- Runesten i kontekst
- Magt og mønter
- Kult og kirke
- Jelling og Jellingstilen
- To pragtgrave på Fyn
- Udstillinger
- Læringsspil
- Digitalisering af fotos
- Statusrapporter
Delprojekter
Jellingmonumenterne vækker genlyd langt ud over Danmarks grænser. Der er stort set ikke en publikation eller undersøgelse af vikingetiden, der ikke på en eller anden måde kommer ind på Jelling, hvad enten det drejer sig om gravskikke og trosskifte eller rigsdannelse og kongemagt, og i modsætning til langt de fleste anlæg fra oldtiden har Jellingmonumenterne bevaret en betydning op gennem Danmarkshistorien helt til vore dage, både som monument, der skulle tolkes og formidles, og som inspirationskilde.
Spørgsmål og svar
Jellingprojektet tager udgangspunkt i monumenterne og deres rolle i det lokale og regionale landskab. Hvorfor valgte kongerne Gorm og Harald overhovedet dette sted til deres imponerende anlæg? Hvilke aktiviteter udfoldede sig her for godt 1000 år siden? Hvad håbede kongerne at opnå med en sådan manifestation i 900-årene? Og hvor hentede de inspirationen til det storslåede anlæg? Spørgsmålene er mange, og de kan ikke bevares af en videnskabelig disciplin alene. Jellingprojektet samler derfor en bred vifte af projekter, der hver især vil søge at komme tættere ind på monumenterne og den samtid, de fungerede i. De forskningsmæssige initiativer vil samtidig blive kombineret med en bred formidlingsindsats, så resultater når ud til flest mulige. Listen over delprojekter er endnu ikke komplet, og flere kan komme til.