Sitemap
English
Bookmark and Share

Stednavne i Jelling og omegn

En bebyggelseshistorisk oversigt belyst gennem stednavne

Stednavnene er en af hovedkilderne til vores viden om sprogets historie, men stednavne rummer også væsentlige oplysninger om ældre tiders kultur  og samfundsforhold – forhold som ikke nødvendigvis fremgår af andet historisk kildemateriale. Således er stednavne blandt andet en vigtig kilde til viden om den ældre bebyggelseshistorie.

 

En samlet analyse og tolkning af stednavne i Jelling og opland er udgivet i serien Danmarks Stednavne (bind 8, Vejle Amt) i 1944. Denne publikation er dog i nogen grad forældet. Dette delprojekt, iværksat i 2009, tager derfor udgangspunkt i en sproglig analyse og kritisk gennemgang af de eksisterende tolkninger. Der skal søges svar på følgende spørgsmål: Hvad betyder stednavnene, og hvornår er de dannet? På hvilke måder vidner Jellingegnens stednavne om bebyggelsens udvikling og historie? Hvad fortæller områdets stednavne om samfund og landskab i øvrigt, og i hvilken grad kan forsvundne/nedlagte bebyggelser identificeres og lokaliseres? Projektets resultater vil blive kortlagt og integreret i Jellingprojektets GIS, så de bebyggelseshistoriske oversigter og stednavnetolkninger direkte kan sammenholdes med andre fagdiscipliners forskningsresultater og dermed danne grundlag for en tværfaglig tilgang til det kulturhistoriske landskab omkring Jelling i vikingetiden og den ældre middelalder.

 

Projektansvarlig: Adjunkt Rikke Steenholt Olesen, Afd. For Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.

Stednavne om kilde til kommunikationsveje og forsvar

Stednavne er ikke blot en kilde til den ældre bebyggelse som helhed. Jellingmonumenterne dominerer selv i nutidens landskab, og der er næppe tvivl om, at de var beregnet på at kunne ses. Dette delprojekt sætter særligt fokus på stednavne og deres udsagn om kommunikation og forsvar. Kan stednavnene give et indtryk af, hvordan og ad hvilke veje man bevægede sig gennem landskabet omkring Jelling? Og har den kongelige interesse for dette sted allerede i vikingetiden sat sig særlige spor i form af anlæg eller administrative lokaliteter, som for længst er forsvundet, men endnu kan spores i stednavnene i Jelling og opland? Projektet indledes i foråret 2010 og vil sammen med de øvrige arkæologiske, kulturhistoriske og naturvidenskabelige undersøgelser i og omkring Jelling bidrage til at tegne et billede af det miljø og det landskab, Jellingmonumenterne var en del af.

 

En særlig diskussion vedrører de danske Husby-navne. Husbyer tillægges i Norge og Sverige en særlig betydning i tilknytning til etableringen af politisk-administrative strukturer i den sene vikingetid og tidlige middelalder. Spørgsmålet er, om dette også gælder for Danmark. Projektet ønsker derfor på længere sigt at afklare de danske Husby-navnes udsagnsværdi samt forudsætningerne for disses opkomst ikke mindst med henblik på Husby i Grejs sogn og dettes relevans for Jelling på monumentets tid.

 

Projektansvarlig: Ph.D.-stipendiat Lisbeth Eilersgaard Christensen, Afd. For Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.

Det ældste matrikelkort fra 1781 i kopi fra 1811. Kort- og Matrikelstyrelsen.
Videnskabernes Selskabs trykte kort fra 1787. Kort- og Matrikelstyrelsen.