Sitemap
English
Bookmark and Share

Magt og mønter 2009

 

Harald Blåtand indførte omkring 975 en ny udmøntning i Danmark. Dette skete omtrent ti år efter, at kongen lod den store runesten rejse i Jelling som symbol på rigets samling og den kristne tro. De nye tynde mønter bærer korsmotiver, og de kan være udtryk for et ønske om at udbrede den nye trosretning. Studiet af tidens skattefund viser, at danske mønter pludseligt begyndte at spille et langt større rolle i møntomløbet, og meget tyder på, at Harald sigtede mod at indføre et nationalt møntvæsen. Et nationalt møntvæsen, der udelukkende var baseret på danske mønter, ville stadfæste kongens magt og samtidig sikre et økonomisk grundlag.

Harald Blåtands møntreform

I det meste af 900-årene herskede vægtøkonomien i Danmark. Smykker, barrer, danske og udenlandske mønter af ædelmetal blev klippet i stykker og benyttet som betaling efter vægt. Metallets form var underordnet. Kvaliteten var afgørende. Fra omkring år 975 skete der en ændring i sammensætningen af skattefund. Nu dominerede danske mønter, og de blev ikke klippet i stykker som de tidligere islamiske mønter. Det tyder på, at mønterne skulle bruges efter deres pålydende værdi og antal, ikke længere efter vægt. En sådan ændring kunne ske ved, at kongen gennemtvang et møntmonopol, der sikrede en standardiseret, alment anerkendt og godkendt mønt. Udenlandske mønter skulle udelukkes, og Harald Blåtand kunne sikre sig magt og indtægt ved at udsende mønterne til en overkurs.

 

Harald Blåtands forsøg på at gennemføre et nationalt møntvæsen blev ikke varigt. Der cirkulerede fortsat mange udenlandske mønter i Danmark, og et egentligt nationalt møntvæsen slog først rigtigt igennem under Svend II Estridsens regeringstid i årene 1047 – 1074.

Harald Blåtands sølv

Skattefund fra 900-årene viser en betydelig import af sølvdirhemer fra muslimske områder i Centralasien. I slutningen af århundredet faldt importen i hele Østersøområdet. Harald Blåtands nye sølvmønter kan være omsmeltninger af islamiske mønter. En nøjagtig bestemmelse af sølvets oprindelsessted kræver en analyse af metallet. Hver sølvmine har sit eget ”finger-aftryk” af sporstoffer (urenheder), og sporstoffer i sølvet kan påvises ved non-destruktive (ikke ødelæggende) metallurgiske undersøgelser.

 

Hvis metallet viser sig at bestå af omsmeltede dirhemer, tyder det på et helt bevidst politisk valg fra Harald Blåtands side at udmønte egne kristne mønter. Hvis sølvet derimod stammer fra sølvminer i Harzen, Tyskland, kan det være udtryk for et forsøg på at finde nye kilder til sølvforsyning. Et behov for sølv fra Harzen kan have påvirket Harald Blåtands forhold til de ottonske herskere i Tyskland.

Målsætning

Projektet sigter mod en analyse af Harald Blåtands mønter med henblik på at fastslå sølvets oprindelsessted. Dette vil bidrage til belyse kongens handlefrihed og hans eventuelle afhængighed af den tyske kejser. Påvisning af et muligt forsøg på indførelse af et egentligt nationalt møntvæsen vil desuden sætte fokus på Harald Blåtands rolle som magthaver i Danmark.

Projektet sigter ligeledes mod en tilbundsgående undersøgelse af bøjning, fragmentering og testning af mønter på Haralds tid. Formålet med denne undersøgelse er at beskrive forandringen i måden at bruge mønter på i overgangen fra en vægtøkonomi til en møntøkonomi”.

 

65 mønters metalsammensætning er i april 2009 undersøgt på C2RMF-laboratioriet i Paris for at bestemme sølvets oprindelsessted. Det skete i forbindelse med det EU-finansierede Eu-ARTECH program.

 

Projektansvarlig: Museumsinspektør Jens Christian Moesgaard, Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.

Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter? - Få svaret her!

Læs artikel om Harald Blåtands mønter

Artikel i Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad Nr. 2, 2009 (pdf)

Bileldet viser en mønt, som er blaceret i undersøgelsesudstyr på en partikel-accelerator på C2RMF-laboratoriet i Paris.
Metal-indholdet i en Harald Blåtand mønt bliver analyseret med partikel-accelerator på C2RMF-laboratoriet i Paris.

 

Besøg websites for C2RMF-laboratoriet i Paris og Eu-ARTECH

Foto af en mønt med korsmotiv fra anden halvdel af 900-årene. Foto: Nationalmuseet.
Mønt med korsmotiv fra anden halvdel af 900-årene. Foto: Nationalmuseet.
Foto af mønt med korsmotiv fra anden halvdel af 900-årene. Foto: Nationalmuseet.
Mønt med korsmotiv fra anden halvdel af 900-årene. Foto: Nationalmuseet.