Danmark er rig på middelalderkirker, fortrinsvist romanske naturstensbygninger fra tiden ca. 1100-1250. Før 1100 dominerede trækirkerne endnu, og stenbygningskunsten var kun ved at tage form. Det foretrukne byggemateriale i det tidligste stenbyggeri var frådsten, der regionalt forekom i rigelige mængder og let kunne forarbejdes til byggesten. Den porøse stenart findes en del steder i Østjylland, blandt andet i Jelling Skov, og navnlig Vejleegnen blev rig på frådstenskirker. Også stenkirken i Jelling er opført i frådsten, og i kraft af dens centrale placering ved Harald Blåtands monumenter regnes den traditionelt blandt landets ældste.

Jelling Kirkes tidlige datering bygges ikke mindst på korets kalkmalerier, der kunsthistorisk set er henført til 1000-årenes anden del. Dekorationerne kendes imidlertid kun fra aftegninger, og den stærkt ombyggede kirke har ingen sikre dateringsmæssige holdepunkter, der kan bidrage til en forståelse af bygningens arkitektoniske forudsætninger og kulturhistoriske ståsted. Med en datering i 1000-årene kunne stenkirken ses som den sidste kristne magtmanifestation i Haralds Jelling, men er den først opført senere, indgår den i et mere alment stenkirkebyggeri, der generelt knyttes til tiden efter 1100.

Svaret på disse spørgsmål må søges i det regionale byggeri, der dels kan nuancere frådstenskirkernes arkitektoniske idealer og dels omfatter bevarede kalkmalerier med tilknytning til malerierne i Jelling. Den romanske stenkirke i Jelling har ikke tidligere været sammenlignet med det omfattende regionale frådstensbyggeri. En nyundersøgelse af kirken vil derfor bidrage med et nyt og nuanceret syn på netop denne bygnings forbindelse til de øvrige kristne monumenter i Jelling og samtidig give et nøjere kendskab til Østjyllands andre romanske frådstenskirker. Dendrokronologiske dateringer forventes yderligere at kunne præcisere, hvornår frådstenskirkebyggeriet satte ind i landsdelen. Frådsten har en særlig tilknytning til den tidligste stenarkitektur i Danmark, men endnu efter 1200 var materialet i brug, og betydelige dele af byggeriet er ikke nødvendigvis tidligt.

I 1874 styrtede det østligste hvælv i Jelling Kirke ned, og en billedfrise med menneskefigurer i næsten fuld størrelse dukkede op på korets østlige og nordlige væg. Frisen blev kopieret af tegneren Julius Magnus Petersen i 1875. I forlængelse af undersøgelserne af frådstenskirken vil de eksisterende originale fragmenter af Jellingværkstedets kalkmalerier fra koret blive undersøgt nærmere sammen med Magnus Petersens dokumentationsmateriale i form af kalker og akvareller. Billedernes sammenhæng med andre regionale kalkmalerier, der stilistisk og ikonografisk forbindes med Jellingværkstedet vil blive undersøgt på stedet. Materialeprøver fra malerierne vil blive analyseret på Konservatorskolen. Der vil blive anvendt fotoanalytiske metoder, kalker, opmålinger, eksperimentelle rekonstruktioner samt naturvidenskabelige analyser (tyndslib, scanningelektronmikroskopi m.m.).

Projektet vil først og fremmest koncentrere sig om de romanske kalkmalerier i Tamdrup kirke og Ørridslev kirke med en udløber til apsismalerierne i Vrigsted kirke. Formålet med undersøgelserne er at skabe mere viden omkring de metoder og materialer, der knytter sig til frembringelsen af kalkmalerierne i disse kirker for at understøtte sammenhængen med Jelling. Desuden vil den dateringsmæssige sammenhæng mellem kalkmalerierne og kirkebygningerne blive søgt klarlagt.

De bærende underlag for kalkmalerierne vil blive analyseret for at afklare, om der er anvendt den samme type opbygning og materialer i kalkmaleriernes puds- og kalklag, eller om der eksisterer forskelle, der kan skyldes en udvikling i værkstedets metoder eller lokalt betingede forskelle i tilgangen til materialer. Der vil desuden blive fokuseret på Jellingværkstedets brug af farver, kompositionssystemer og tekniske udførelse af fortegningerne til kalkmalerierne primært i Tamdrup. Særlig modulerne i mæanderborternes rapporter skal undersøges nærmere. Indledende opmålinger af kalkmalerierne i Tamdrup og Ørridslev viser, at netop modulerne i mæanderborterne kan bruges til at afkode proportionsforhold i figur-friserne og sætte målene på figurer og andre elementer ind i en klar overordnet forståelsesramme. For eksempel tyder en nærmest komplet overensstemmelse mellem målene og udformningen af hovedet på Johannes Døberen som barn i Jelling (kalke udført af Magnus Petersen) og en mand i korsfæstelsesscenen i Tamdrup, at der eksisterede en klar ikonografisk og metrologisk sammenhæng mellem kalkmalerierne.

Projektansvarlige: Bygningsredaktør Thomas Bertelsen, Danmarks Kirker, Nationalmuseet; konservator Peder Bøllingtoft, Kunstakademiets Konservatorskole, København.