Ved Mads Dengsø Jessen

De velbevarede rester af organisk materiale, såsom frø, blade og kviste, er fra hver af prøverne blevet optalt i mikroskopet, og de foreløbige resultater fra boringerne viser, at der er tale om en meget ensartet type tørv.  Hele vejen ned igennem højen har der været brugt nogenlunde samme type tørv, hvilket giver en meget homogen sammensætning. De frø og andre planterester, der fandtes i tørvene, viser, at der er tale om udprægede hedeplanter og i særdeleshed lyng. Tidligere mente man, at tørvene var bragt ind til højbyggeriet fra hedeområderne i oplandet, men det synes nu med de foreløbige resultater af analyserne ikke at være tilfældet. Efter alt at dømme er tørvene taget umiddelbart i nærheden af højene, da jorden i tørvene har været ganske lerholdig, ganske som undergrunden i Jelling er det. Tørvene er derfor snarere blevet gravet op i lokalområdet, ikke på heden.

Det giver et noget anderledes billede af landskabet omkring Jelling end det, man umiddelbart skulle forestille sig. Normalt ville denne fede jordtype have været opdyrket som agerland, i modsætning til de sandede hedearealer, der ligger længere mod vest. Tørvenes sammensætning taler imidlertid for, at der omkring højene har været større åbne og uopdyrkede stykker hede, der så er blevet skåret op og lagt i højene.

Den meget lerholdige tørvejord synes samtidig at have været årsag til den mindre dam, der tidligere har været på toppen af Nordhøjen. Da der første gang blev gravet ned til gravkammeret, blev hullet sandsynligvis kun delvist opfyldt igen, og da med en mere opblandet og humusholdig jord, hvilket har givet en mindre sammensynkning midt i højen. Denne sammensynkning kom til at fungere som et bassin for regnvand, da vandet ikke kunne trænge ud og væk igennem højens lerholdige jord. Heldigt for byens fornemme damer, der hurtigt fandt ud af, at man kunne hente det fineste tevand her.