Ved Mads Dengsø Jessen

Arkæologerne er nu nået til de store høje i Jelling. Denne gang er det dog kun to mindre snit ind i bunden af højene, der er tale om. I Nordhøjen følger arkæologerne det gamle snit fra Frederik VII’s udgravning i 1861, mens det i Sydhøjen er et nyt snit, der bliver åbnet op. Målet for arkæologerne er begge steder at finde frem til den oprindelige udstrækning på højen. Tidligere tiders slitage og erosion har nemlig medført, at højene falder en smule sammen og formodentlig ser lavere og bredere ud, end det oprindeligt har været tilfældet. Hvor stor denne ændring har været, kan kun bestemmes ved at grave ind i højene.

Den bevarede tørveopbygning inde i højene kan desuden give et fingerpeg om, hvordan de i sin tid blev konstrueret, og da begge høje bliver åbnet på samme tid, får arkæologerne en unik mulighed for at sammenligne højenes karakter og indbyrdes sammensætning.  Ydermere fungerer højene som en form for databank; de indeholder nemlig et udsnit af det plantemateriale, der i 900-årene voksede på den overflade, højene blev opført på. I selve tørvene vil der også være masser af korn og pollen, det kan fortælle om Jellings nærmiljø for 1000 år tilbage. Der vil derfor blive udtaget prøver af jorden under højene og fra udvalgte tørv inde i højene. Prøverne vil blive analyseret på laboratorierne, når feltarbejdet er slut.