Sitemap
English
Bookmark and Share

Et kig ind i højene

Ved Mads Dengsø Jessen

Billedet vider, hvordan en gravemaskine laver et mindre, firkantet hul i Sydhøjen i Jelling.
Jorden trækkes af ved foden af Sydhøjen ud mod Gormsgade. Foto Mads Dengsø Jessen.

I kongens fodspor

Arkæologerne er nu nået til de store høje i Jelling. Denne gang er det dog kun to mindre snit ind i bunden af højene, der er tale om. I Nordhøjen følger arkæologerne det gamle snit fra Frederik VII’s udgravning i 1861, mens det i Sydhøjen er et nyt snit, der bliver åbnet op. Målet for arkæologerne er begge steder at finde frem til den oprindelige udstrækning på højen. Tidligere tiders slitage og erosion har nemlig medført, at højene falder en smule sammen og formodentlig ser lavere og bredere ud, end det oprindeligt har været tilfældet. Hvor stor denne ændring har været, kan kun bestemmes ved at grave ind i højene.

Vikingernes hverdag gemt under højene

Den bevarede tørveopbygning inde i højene kan desuden give et fingerpeg om, hvordan de i sin tid blev konstrueret, og da begge høje bliver åbnet på samme tid, får arkæologerne en unik mulighed for at sammenligne højenes karakter og indbyrdes sammensætning.  Ydermere fungerer højene som en form for databank; de indeholder nemlig et udsnit af det plantemateriale, der i 900-årene voksede på den overflade, højene blev opført på. I selve tørvene vil der også være masser af korn og pollen, det kan fortælle om Jellings nærmiljø for 1000 år tilbage. Der vil derfor blive udtaget prøver af jorden under højene og fra udvalgte tørv inde i højene. Prøverne vil blive analyseret på laboratorierne, når feltarbejdet er slut.

Billedet viser, set oppefra, den skakt, som i 1861 banede vej fro Frederik den Syvendes udgravning.
Snit ind i Nordhøjen set oppefra. De store sten stammer fra den minør-skakt, som i 1861 banende vej ind i højen, og de var sandsynligvis en del af den stenpakning, der ligger omkring gravkammeret i midten af højen. På bunden af snittet ses et massivt, rustrødt jernlag, der er dannet på overgangen fra gravhøj til den oprindelige overflade. Jernlaget stopper godt en meter uden for stenene og markerer, hvor højfoden oprindeligt lå. En besynderlig detalje er drænrøret, der løber i øverste højre hjørne, og som har retning mod kammeret. Vi ved, at der var store problemer med at holde det åbne kammer frit for vand, og drænet er måske et sidste forsøg på at lede vandet væk. Foto Mads Dengsø Jessen.