Ved Jens Christian Moesgaard

For nyligt kom et opsigtsvækkende fund ind på Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet, fra Den antikvariske Samling i Ribe/Sydvestjyske museer. Det er en korsmønt, præget under Harald Blåtand i 980’erne. Den blev fundet sidste år med metaldetektor af Henrik Brinch Christiansen på bopladsen Råhede, der er en højstatusplads med mange fine metalfund beliggende i Hviding sogn lidt syd for Ribe. Takket være det gode samarbejde mellem finder, lokalmuseum og møntsamlingen havde vi i forvejen fået lov at smugkigge på fotos af mønten. Men det er nu altid noget andet at holde den i hånden!

Mønten er interessant på flere måder. Inden for korsmønterne er der stor variation i udformningen af grundmotiverne: buer og ansigter på forsiden og kors på bagsiden. Forsiden på det nyfundne eksemplar forestiller et stiliseret ansigt over nogle buer. Denne variant er velkendt takket være Brita Malmers grundlæggende arbejde om nordiske mønter før år 1000 fra 1966. Bagsiden derimod viser en variant af korset, som hidtil er helt ukendt.

Typen med tre kors over en trekant med små tynde streger forneden og to cirkler med prikker foroven minder om andre kendte varianter, men netop denne kombination af elementerne er ikke set før. De mange varianter viser, at det må have været en udmøntning af en vis størrelse – og fundet af en ny variant minder os om, at vi endnu ikke ved alt om Harald Blåtands møntvæsen.

Det er også værd at lægge mærke til, at mønten dukkede op som enkeltfund gjort med metaldetektor. Det er ikke længere nogen nyhed, at privatpersoners brug af metaldetektoren har revolutioneret vort syn på mangt og meget i dansk arkæologi. For eksempel kendte man kun ni fund af karolingiske mønter i Danmark før metaldetektoren – nu nærmer tallet sig 70!

Men for Harald Blåtands korsmønters vedkommende er der næsten ikke kommet nye fund. Hvordan kan det mon være? En karolingisk penning vejer omkring 1,5 g, en korsmønt cirka 0,2-0,3 g. Der er simpelthen mere gods i en karolingisk penning, og den er derfor lettere at fange med en detektor! Det er derfor karakteristisk, at de få enkeltfund af Haralds korsmønter stammer fra udgravninger, hvor arkæologerne soldede jorden. Der er således en fra Trelleborg i 1938-1939, en fra Vorbasse i 1978, en fra Hedeby i 1979 og yderligere tre i 2005/2010 samt endnu tre i Århus i 2010.

Men detektorfund er også indleveret hyppigere de sidste par år: ud over korsmønten fra Råhede er der kommet to i Hedeby i 2003 og 2006. I alt 12 enkeltfundne mønter, hvoraf ni er fra udgravninger og tre er detektorfund. Tre er ældre fund fra 1930’erne og 1970’erne, mens hele ni er dukket op efter år 2000, heriblandt samtlige tre detektorfundne mønter. Noget tyder på, at fundkadencen stiger eksplosivt i disse år, selvom tallene stadigt er små. Det skyldes dels, at arkæologerne i udgravningerne i Århus og Hedeby har vandsoldet jorden, men også, at detektorerne er ved at blive bedre i disse år, så de kan fange mindre stykker. Det kan faktisk være, at vi fremover vil se flere fund af disse mønter!

Alle disse nye enkeltfund tvinger os til at revidere vort syn på korsmønternes funktion. Hidtil kendte man dem især fra skattefund – det vil sige større summer bevidst nedgravet i jorden. Det tydede på brug som passiv opsparing. De enkeltfundne mønter er derimod sandsynligvis tabt under daglig møntbrug. Altså en meget mere aktiv brug af mønterne. Det sidste ord er nok ikke sagt i denne sag!