Ved Mads Dengsø Jessen

I sommer var højene nord og syd for Jelling Kirke atter mål for undersøgelse. Den 22. juni blev et snit lagt ind i Nordhøjen fra syd, dér hvor gæster til Jelling efter Frederik den VII’s udgravning i 1861 kunne få adgang til at se det rekonstruerede gravkammer. Ugen efter fulgte vi op med en udgravning i Sydhøjen.

De indre dele af snittet i Nordhøjen viste en pæn tørveopbygning og et meget kraftigt jernlag i bunden af højen. Dette jernlag udfældes, hvor nye fugtige tørv bliver lagt oven på vikingetidens oprindelige overflade. Man kan derfor tydeligt se, hvor lagene skiller, og tage prøver af både den tilførte tørv og den gamle vækstflade. Det giver mulighed for at sammenligne den jordbund og flora, højen blev opført på, og det miljø, hvorfra tørvene er hentet.

Udgravningen i Nordhøjen afslørede også, at højen havde en lidt mere cirkulær form end den, man i dag kan se. Det skyldes, at der tilsyneladende har været smidt en del byggematerialer, måske fra kirken, op ad højens sydside, hvilket har givet den en let dråbeformet grundplan. Dette kunne tyde på, at der ikke altid har været samme bevidsthed omkring bevaringen af højene.

Arkæologerne havde desuden håbet på, at der var bevarede kulturlag fra højen helt ind til kirken. Sådanne lag kunne ikke erkendes, og der ser i det hele taget ikke ud til at have været megen aktivitet – begravelser eller lignende – på arealet nord for kirken hen imod højen.

Udgravningen i Sydhøjen blev lavet som et lille snit ind i sydsiden af højen og et stykke ind i vejbelægningen på Gormsgade, der løber tæt rundt om højens fod. Dette blev gjort for at afklare, hvordan terrænforholdene var i området, og for at se, om den efter sigende bevarede randstenskæde omkring højen kunne genfindes. Det stod hurtigt klart, at der ikke var nogen randsten rundt om højen, og at der faktisk heller ikke var nogen klar forbindelse mellem lagene under Gormsgade og lagene under højen. Med andre ord, ligger den terrænflade, som højen i sin tid blev opført på, i et lidt højere niveau end overfalden på den nuværende Gormsgade. Højdekoten skal sammenholdes med de koter, vi har fra de tidligere gravninger i nærheden af højen, som ligger omkring en meter lavere end terrænet under højen.

Arkæologerne vurderer, at Sydhøjen har været placeret ret tæt på en mindre skrænt, hvilket har givet monumentet et par gratis højdemeter. Fra skrænten har højen tårnet sig op, og den må have virket utrolig imposant, når man nærmede sig Jelling fra syd.

At have de to høje åbne på samme tid gav også god mulighed for at sammenligne deres opbygning. Vi havde allerede – fra de omfattende boringer i 2009 – fornemmelsen af, at de var meget lig hinanden. Denne tolkning blev bekræftet. Det var tydeligt, at der ikke var stor forskel hverken på tørvenes struktur eller på måden, de var lagt – igen et bevis for, at der har været holdt en høj grad af standardisering i forbindelse med opførelsen af monumenterne.