Efter en veloverstået gravesæson i felten i 2009 er forskerne nu rykket ind på kontorerne og laboratorierne for nærmere at analysere de fund, tegninger og prøver, der blev hjemtaget fra feltundersøgelserne.

De stolpehuller, der blev afdækket i det fjerneste felt øst for gården Nørrelide, er blevet rentegnet, og vi har nu fået et bedre overblik over, hvordan huset var udformet. Det var af Trelleborgtypen, der er navngivet efter ringborgen Trelleborg ved Slagelse. Som det kan ses på grundplanen, havde huset en dobbelt væglinje, hvori den yderste række stolpehuller flere steder desværre er dårligt bevaret. Stolperne i den indre væg har stået lodret, mens de yderste stolper har været stillet skråt ind mod den indre væg for at øge stabiliteten. Behovet for de skrå støttestolper er en følge af, at langhusene i den sene vikingetid og tidlige middelalder gennemgik en udvikling væk fra den årtusindlange tradition med tagbærende stolper inde i huset, mod huse med større, åbne rum og kun få tagbærende stolper. Dette betød, at der lå en større tagvægt på væggen, et problem, man løste ved at opstille de skrå støttestolper.

På Harald Blåtands tid fik husene en særlig udformning, der viser sig i den tydelige opdeling i femtedele: 1/5 i hver gavl og et større rum på 3/5 i husets midte. De indre skillevægge ind til hvert gavlrum er samtidig det sted, hvor man placerede de tagbærende stolper. Yderligere et sæt stod i hver gavl.

Om huset ved Nørrelide har været brugt til beboelse eller som del af driften på en vikingegård, kan vi ikke umiddelbart sige ud fra grundplanen. Dertil er der for få bevarede stolper inde i huset og ingen, der kan tolkes som tydelige spor af båseskillerum eller andre indre stokværk. Til gengæld kan naturvidenskabelige metoder hjælpe til at afklare, om der har været specielle former for aktiviteter i huset.

Som den sidste del af feltarbejdet tog vi derfor en række jordprøver fra huset. Der blev udtaget 149 prøver, hver på ca. 3-400 gram, spredt ud i et netværk over hele husets areal og et stykke uden for husets vægge. Disse prøver er nu ved at blive analyseret ved Geocenteret ved Københavns Universitet, hvor de bliver målt for fosfatindhold.

Fosfatindholdet bliver målt, fordi det kan give et fingerpeg om, hvorvidt der har været kreaturer opstaldet i bygningen. Gennem dyrenes gødning vil der ske en nedsivning af kvælstoffer, og særligt fosfat vil binde sig i jorden under huset. Selv efter en 1000-årig periode, som der her er tale om, vil der kunne måles et forhøjet fosfatindhold, hvis der har gået dyr her i en længere tidsperiode. Indtil videre har resultaterne været svære at tolke, men vi har også kun nået at færdiggøre 1/3 af prøverne, så vi håber stadig, at der kan kastes lidt mere lys over husets funktion i vikingetiden.

I forhold til den overordnede tolkning af huset og dets relation til højene og palisaden, der ligger ca. 500m mod sydvest, er det heller ikke let at komme med sikre udtalelser. Det er dog tankevækkende, at den eneste daterbare hus-grundplan, der er dukket op i forbindelse med undersøgelsen på Jelling Nord, er et hus af præcis den type, som blev introduceret under Harald Blåtands regeringstid. Derfor er det også nærliggende at tænke sig, at der har været en direkte forbindelse mellem bebyggelseskomplekset omkring højene og huset, der ligger i periferien.

Det er blandt andet en af de problemstillinger, vi håber at kunne arbejde med under udgravningerne i 2010, hvor der sættes fokus på de bygninger, der ligger umiddelbart ved siden af højene for mere præcist at kunne bestemme deres alder og funktion. Desuden håber vi at kunne afdække noget af området omkring huset ved Nørrelide for at se, om denne bygning ikke skulle være del af en større samling huse, og om det muligvis er en reel gårdsenhed, der ligger på dette sted.