Sitemap
English
Bookmark and Share

Mellem hedenskab og kristendom – Gravhøje ved kirker undersøges og dateres!

Sandie Holst

Højen på Ravnkilde kirkegård
Højen på Ravnkilde kirkegård, en af de udvalgte høje i Nordjylland. På højen står i dag en runesten. Den blev fundet liggende ved indgangen til kirken med indskriftsiden opad, og hvor den oprindeligt stod, er uvist. Viser højen sig at være fra vikingetiden, kan runestenen måske være rejst i forbindelse med højens anlæggelse. På højen står Peter Steen Henriksen, Nationalmuseet og Henrik Breuning Madsen, Geografisk Institut. Foto: Sandie Holst, Nationalmuseet.

 

Jelling Kirke er opført mellem to mægtige høje. I 2009 blev der boret i højene, og siden har Jellingprojektet boret i andre høje, blandt andet ved Randbøl Kirke knap 15 km sydvest for Jelling. I august i år har Nationalmuseet og Geografisk Institut, Københavns Universitet udført en ny række boringer i gravhøje i Nordjylland. Boringerne er led i et større projekt, der retter fokus mod gravhøje, der ligger i forbindelse med romanske kirker. Hensigten er dels at klarlægge, hvordan højene er opbygget, dels at søge efter materiale, der kan bruges til at datere højene. Henved 100 danske kirker ligger tæt ved gamle gravhøje, og det er ikke usandsynligt, at en del af disse gravhøje markerer en kontinuitet fra hedensk til kristen tid, hvor man i den nye religion overtog de gamle kultsteder. Måske har højene endda fungeret som samlingssteder i overgangstiden til kristendommen, og de var derfor et oplagt sted at vælge til kirkernes anlæggelse.

Høj på Rimsø Kirkegård, Djursland.
Høj på Rimsø Kirkegård, Djursland. På højen er rejst en runesten fra vikingetiden med indskriften ”Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og ... [moderens] død er værst for sønnen”. Peter Steen Henriksen, Nationalmuseet (th.) borer i højen, mens Henrik Breuning Madsen (tv.) dokumenterer processen. Foto: Sandie Holst, Nationalmuseet.

 

Boringerne er en yderst skånsom metode, der ikke ødelægger fortidsmindet. Metoden er derfor ideel, når man ønsker at få en indsigt i en højs indre struktur samt en placering af højen inden for de forhistoriske perioder. Netop ved hjælp af boringer er det lykkedes at finde datérbart materiale i to anseelige høje ved Hårlev Kirke på Stevns og ved Gammel Vennebjerg Kirke i Vendsyssel, begge beliggende på selve kirkegården. Højene blev dateret til hhv. yngre germansk jernalder og vikingetid. Inden undersøgelsen var begge høje udaterede, men man antog, at de var fra bronzealderen, formodentlig ud fra deres udseende og placering i landskabet. Til højen ved Gammel Vennebjerg hører et gammelt sagn om en hellig kilde, næsten magen til et sagn knyttet til Nordhøjen i Jelling.

 

Med de gode resultater fra Hårlev og Vennebjerg søger vi nu at belyse, om der er en forbindelse mellem de tidlige kirker og de gravhøje, der ligger placeret på kirkegårdene eller lige uden for disse. Der er planlagt to borekampagner, hvoraf den ene her i august netop er afsluttet. I alt blev 11 høje undersøgt rundt omkring i Nordjylland, og der blev hjemtaget materiale til nærmere analyse fra alle de undersøgte høje. Forventningen er, at der i de hjemtagne prøver er datérbart materiale i form af forkullede planterester, og at vi ud fra dateringerne kan af- eller bekræfte om højene og de tidlige kirker ud over deres placering nær hinanden kan have en tættere tidsmæssig forbindelse. Kirken og den gamle høj var måske opført af samme slægt.

Serritslev Kirkegård, Vendsyssel.
Serritslev Kirkegård, Vendsyssel. Til trods for en klokkestabel på toppen af den imponerende høj lykkedes det Peter Steen Henriksen at få boret hele vejen ned til bunden. Foto: Sandie Holst, Nationalmuseet.
Peter Steen Henriksen. Foto: Sandie Holst, Nationalmuseet

 

Læs mere om boringer i en række høje tæt ved kirker i Jellingprojektets Årsrapporter for 2013 og 2014.

 

Læs mere om boringerne i Jelling i artiklen ’Brønden på toppen af Nordhøjen i Jelling’ af Henrik Breuning-Madsen, Mads Kähler Holst & Peter Steen Henriksen i Nationalmuseets Arbejdsmark 2010. 192-203

Runestenen ved Ravnkilde.
Runestenen ved Ravnkilde; indskriften lyder, ”Asser landbestyrer, Køges/Kugges(?) søn, ristede disse runer efter 'dronning' Asbod/As[m]od”. Foto: Nationalmuseet.