Ved Thomas Bertelsen

I starten af maj 2011 udførte Nationalmuseet en mindre arkæologisk undersøgelse ud for den romanske frådstenskirkes korgavl i Jelling som led i et projekt om Jelling og de østjyske frådstenskirker. Hensigten var at få af- eller bekræftet, om kirken kunne have haft en stenbygget forgænger. Denne antagelse byggede på, at koret i den meget beskedne kirke er ualmindelig stort; almindeligvis har romanske kirkekor en omtrent kvadratisk plan, men her er planen stærkt rektangulær. Dette kunne skyldes, at koret ikke oprindeligt var opført som et kor, men derimod som skib i en mindre kirke, hvortil der kunne have hørt et mindre kor mod øst. Den stående kirke ville således være udvidet ved at omdanne den ældre kirkes skib til kor, nedrive det ældre kor og opføre et nyt skib. Fremgangsmåden ville være usædvanlig blandt de danske middelalderkirker, men er ikke uden paralleller. I Ravnkilde i Himmerland har Nationalmuseet tidligere kunnet fastslå, at kirken var blevet udvidet på denne måde, og muligheden skulle også efterprøves i Jelling.

Den eksisterende korgavls sokkel, der er skjult umiddelbart under det nuværende terræn, blev fremdraget i en langsgående grøft, og ud for gavlens nordre del blev der anlagt et mindre felt. Her skulle det formodede nedrevne kors nordre sidemur søges, og det syntes at lykkes. En samling af sten i feltet kunne være rester af et fundament, og ved en udvidelse af feltet i slutningen af maj kunne tolkningen bekræftes.

I forbindelse med den udvidede udgravning blev der også foretaget en murværksundersøgelse af den stående korgavl med henblik på at finde yderligere spor, der kunne henføres til kirkens ældre fase. Facadekalken blev nedbanket i et vandret bånd tværs over gavlen for at blotlægge det oprindelige frådstensmurværk, og også her kom den ældre kirke til syne. På gavlen, som har adskilt kor og skib og udgjort kirkens triumfmur, var dele af korbuens nordre vange bevaret foruden en del af dens rundbuede stik. På denne baggrund kunne det sandsynliggøres, at åbningen havde været ca. 1,8 m bred; dens sydside var dog ikke bevaret. Da det ældre kor blev nedrevet, blev åbningen hugget ned, så tilmuringen med frådstenskvadre kunne udføres i forbandt med det ældre murværk. Selve buestikket er ødelagt af korgavlens østvindue, som i dets nuværende form stammer fra 1800-tallets anden del. På korgavlens søndre del blev der desuden påvist en reparation af frådstensmurværket ud for det sted, hvor det ældre kors sidemur havde sluttet sig til.

På baggrund af de begrænsede undersøgelser kan det fastslås, at den romanske frådstenskirke i Jelling har en særdeles kompliceret bygningshistorie, idet det nuværende kor tilhører en ældre stenkirke på stedet. Formentlig har også det nedrevne kor været bygget af frådsten, men den første kirkes udformning kan ikke fastslås nærmere uden flere undersøgelser. Har det nedrevne kor, som det er almindeligt, været omtrent kvadratisk, kan det fundne fundament og murværkssporene dog sandsynliggøre, at bygningsafsnittet har målt ca. 5,5 m på hver led, og med skibet har hele kirken været ca. 16,5 m lang. Der er altså tale om en kirke, der sammenlignet med Danmarks bevarede middelalderkirker, hører til blandt de mindste.

Den ældre kirkes opførelsestidspunkt kan kun anslås, men korets kalkmalerier, der først kan være udført efter nedrivningen af det ældre kor, stammer fra 1100-tallets første årtier, og den må således være noget ældre. Med stor sandsynlighed får Jelling således sin første stenkirke i 1000-tallet, og dens bevarede skib, den nuværende kirkes kor, er et godt bud på den ældste bevarede stenbygning i Jylland. At den lille bygning hører til blandt landets tidligste stenkirker synes i hvert fald hævet over al tvivl. Opførelsen af en stenkirke i Jelling på et tidspunkt, hvor træbygningskunsten stadig har været altdominerende i landet, viser, at stedet endnu havde stor betydning i 1000-tallet. Kirkens beskedne størrelse kan tale for, at den skal opfattes som en gårdkirke opført af en stormand, formentlig kongen. Udvidelsen af kirken med opførelsen af det nuværende skib og nedrivningen af det gamle kor kan være resultat af, at kirken overgik til at være sognekirke for lokalbefolkningen og derfor blev for lille.