Sitemap
English
Bookmark and Share

Nyt fra Jelling Kirke

Ved Hans Mikkelsen

Spor af ombygninger bag kalken på korets østmur afdækket i 2011. Foto Anne Pedersen.

Jellingprojektet forsætter i juni og august måned undersøgelserne ved Jelling Kirke. I 2011 afslørede en afbankning af kalk tværs over kirkens østgavl og en arkæologisk sondering ud for gavlen spor af en hidtil ukendt ældre fase i stenbyggeriet. Kirkens store kor med dets atypiske rektangulære form var oprindeligt opført som skib i en ældre kirkebygning, hvis kor blev revet ned efter ombygningen. Dette uventede resultat ændrer på vores opfattelse af stenkirken og dens plads i monumentkompleksets historie. Samtidig giver det et nyt indblik i det ældste kirkebyggeri af sten i 1000- og 1100-årenes Danmark.

 

Den ældste stenkirke blev opført lidt forskudt for de træbygninger, der tidligere stod på stedet, og for den kammergrav fra 900-årene, der blev undersøgt under Jelling Kirke i 1970’erne. Kammergraven lå måske umiddelbart vest for den første stenkirke eller direkte under dens vestende.

 

De nye undersøgelser blev indledt den 1. juni med opsætning af stillads ved gavlen, og i det følgende uger vil puds blive banket ned først foroven og derefter på de nederste dele af muren. Prøver af puds og mørtel skal analyses, og muren vil blive nøje opmålt og fotograferet. Samtidig skal koret opmåles indvendigt. Til august følger en arkæologisk undersøgelse ud for muren. Målet med undersøgelserne er at finde flere spor fra det nedrevne kor og dermed nye oplysninger om den ældste kirke. Undersøgelserne er finansieret af Bikubenfonden og gennemføres af Nationalmuseet i samarbejde med Kunstakademiets Konservatorskole.

Bag kalken på korets østmur ses rester af den oprindelige åbning mellem skibet og det nedrevne kor i den ældste kirke – samt bygningsdele fra det nedrevne kor. Thomas Bertelsen, Nationalmuseet; grafik Skalk.
De tre grundplaner viser Jelling Kirke i henholdsvis slutningen af 1000-årene (øverst), 1100-årenes første årtier (midt) og omkring 1500 (nederst). Thomas Bertelsen, Nationalmuseet; grafik Skalk.