Sitemap
English
Bookmark and Share

Smededammen i Jelling – naturlig eller kunstig sø?

Ved Charlotta Lindblom og Jeppe Aagaard Kristensen

Smededammen i Jelling en sommerdag i 2010. Foto Anne Pedersen.

Bortset fra runestenene, højene og kirken er fortidens monumenter i Jelling ikke synlige over jorden. Dette skal der med Vejle Kommunes helhedsplan for området ændres på, og den 3. august i år blev det første spadestik taget til en kunstnerisk visualisering af palisadekomplekset, et projekt udarbejdet af Kristine Jensens Tegnestue i samarbejde med kunstneren Ingvar Cronhammer. Palisade, bygninger og stensætning vil blive markeret i området, og i den forbindelse bliver også Smededammen i palisadeanlæggets sydøstlige hjørne berørt. Tømning af dammen blev indledt af Vejle Kommune i begyndelsen af november. Fiskene blev flyttet over i en anden dam, og de første fund dukkede op – to oversavede jagtgeværer, som blev afleveret til politiet, et fjernsyn og en cykel! De efterfølgende arkæologiske undersøgelser varetages af Vejle Museerne.

Jeppe Aagaard Kristensen (Inst. for Geologi og Geografi) på gyngende grund på vej ud i Smededammen langs den udlagt sti af gummiplader. Landmålerstokken markerer den omtrentlige placering af palisadens sydøstlige hjørne, skæringspunktet mellem dens østlig og sydlige linie. Foto Charlotta Lindblom.

Den sydlige palisadelinie løber på langs gennem dammen. Et af de store spørgsmål er derfor, om der i dammens bundlag er bevaret spor af vikingetidens anlæg. Mandag den 12. november var dammen stort set tømt for vand, så gangplader kunne lægges ud i bundlaget. Palisadens forløb blev målt ud, og der blev taget prøver fra bundlaget til pollen- og makrofossilanalyse på Nationalmuseet (Danmarks Oldtid/Naturvidenskab) og på Inst. for Geologi og Geografi ved Københavns Universitet. Bortset fra en smule trækul gav den første prøve fra dammens bundlag ikke rigtig resultat;

det er dog muligt, at analyse af pollenprøverne kan give en idé om lagets alder. Samtidig blev der foretaget en række boringer ned gennem bundlaget. Smededammen er muligvis en naturlig sø, men søens alder er ikke let at afgøre.

I tusmørket tager Peter Steen Henriksen og Morten Fischer Mortensen (Danmarks Oldtid/ Naturvidenskab) prøver til pollen- og makrofossilanalyse. Foto Jeppe Aagaard Kristensen.
Prøve af bundlag fra Smededammen. Størstedelen af kernen er forstyrret og bærer tydeligt præg af menneskelig omrodning. Der blev taget enkelte prøver til pollenanalyse af et tyndt gytjelag under det forstyrrede lag. Foto Jeppe Aagaard Kristensen.

Torsdag den 15. blev der gravet et lille felt ved dammens sydside – der hvor palisadelinjen rammer kanten. Maskinføreren kunne fortælle, at han havde været med til at rense op i dammen for omkring 10 år siden. Alt løst træ og grene blev den gang skrabet bort til et stykke ned i leret. Smededammen er desuden renset op i 1916, 1944 og 1996. Dette lovede ikke godt for palisaden, men i kamp mod vand og mudder forsøgte arkæologerne alligevel at lokalisere dens forløb. Under slammet og et gytjelag dukkede 3-4 stolper op på en række, som dog ikke helt fulgte

palisadens formodede linje. Rækken gik parallelt med den sydlige kant af Smededammen, så den kan i stedet markere en tidligere kant på dammen. Prøver af træet blev sendt til Moesgård ved Aarhus til en hurtig vedbestemmelse – er det overhovedet egetræ, og kan træet være gammelt, eller stammer pælene blot fra en regulering af dammen i nyere tid? Træet viste sig at være eg, og arkæologerne går nu videre med undersøgelserne.

Bevaret træ i mudderet på bunden af Smededammen. Foto Charlotta Lindblom.
Boring sættes i gang. I alt nåede boret i ca. 150 cm’s dybde. Ned til ca. 80 cm var der fortsat oxidationspletter i nogle af porerne i den blå ler. Under 80 cm var hele prøven blå og dermed totalt reduceret (fuldstændig vandmættet og iltfattigt). Foto Charlotta Lindblom.
Jeppe Aagaard Kristensen inspicerer kernen i det netop opborede bundsediment. Foto Charlotta Lindblom.
Under det øverste slam lå omkring 25 cm forstyrrede sedimenter fra forskellige opgravninger af Smededammen (ikke i prøven). Dernæst fulgte 15 cm gytje med nogle få sorte trækulsrester i overgangen (vist i billedet) til det underliggende blåler. Foto Charlotta Lindblom.
Eksempel på den meget velsorterede blåler, som udgør undergrunden under Smededammen. Den blå farve vidner om det vandmættede (reducerede) miljø, som vi håbede ville gemme på organisk materiale – med held fra vikingetiden. Foto Charlotta Lindblom.
Konsistensen af det blå ler i undergrunden under Smededammen er som modellervoks. Foto Charlotta Lindblom.