Sitemap
English
Bookmark and Share

Urnen fra NØ-kvadranten

Ved Charlotta Lindblom

Ved udgravningen af den nordlige del af Jellings store palisadeanlæg i efteråret 2010 dukkede en enkelt stenindpakket urne op inden for det østlige gavlrum i et af de store ”Trelleborghuse”. Urnebegravelsen hører efter alt at dømme hjemme i den yngre bronzealder. Den har derfor næppe noget med vikingetidens palisadeanlæg at gøre, men skal i stedet ses i forbindelse med de ældre høje i området. Tidligere lå der en stor høj, Sortehøj, mindre end 150 m nordøst for palisaden, vest for gården Nørrelide, og 500 m længere mod nord lå højgruppen Mangehøjene, hvoraf kun tre er synlige i dag.

Urnen er nu tømt for sit indhold og vil blive limet sammen. Den indeholdt ingen genstande af metal, og der var heller ingen rester af f.eks. benkamme eller lignende blandt de brændte knogler. Knoglerne skal undersøges af en specialist, der forhåbentlig vil kunne bestemme den dødes alder og køn.

Slideshowet til venstre starter ved at trykke på pilen i midten. For at gøre skærmen stor, trykker man på det lille ikon med de 4 pile nederst i højre side, som kommer frem når man har klikket på billedet.

For at få beskrivende tekster til billederne klikker man herefter på 'Show info' øverst i venstre hjørne.

Man lukker slideshowet ned igen, ved igen at klikke på ikonet med de 4 pile i højre hjørne.

Slideshowet er lavet med Flickrslideshow fra Nationalmuseets Flickr, hvor Jellingprojektet har sin egen gruppe.