1821 - Gravkammeret i Nordhøjen
Ved Sofie Drotner
Gravkammeret totalundersøges
Fundet af det lille, men prægtige sølvbæger ved udgravningen af Dronningens høj i 1820 bekræftede, at højen rummede en grav af kongeligt format. Arbejdet blev indstillet i november, men ikke fuldstændigt afsluttet, og i juli 1821 genoptog man udgravningen af højen med finansiel støtte fra Kong Frederik VI (1808-1839). Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865) og Finn Magnusen (1781-1847) fra Oldsagskommissionen indledte en fuldstændig oprensning af gravkammeret, der derefter blev nøje beskrevet.
Fund af dun og fjer
Ved undersøgelsen blev der fundet ganske få genstande, deriblandt et remkrydsbeslag, et lille træstykke med forgyldt kobberblik og en hestetand. Det mest opsigtsvækkende var fundet af en hvid, smuldrende materie bag på noget træ. Også i 1820 havde man fundet ”en mængde materie, som lignede forrådnet papir”. Man antog, at der var tale om rester af stof fra træpaneler, brugt som dekoration af væggene i gravkammeret. En fornyet undersøgelse af den papmachélignende masse i 1861 skulle dog vise, at der var tale om fragmenter af dun og fjer, formodentlig fra puder.
Dronning Thyras grav
Allerede ved udgravningen i 1820 var det tydeligt, at gravkammeret havde været udsat for indbrud. Dronning Thyras jordiske rester blev ikke fundet. Det, der lå tilbage i kammeret, var blot de sparsomme levn af en oprindeligt prægtig grav. Gravens størrelse og placering, fragmenterne af fine træpaneler samt resterne af en kiste og ikke mindst sølvbægeret fundet året før lod dog ingen tvivl om, at Dronningens Høj var opført for en højtstående person. Ifølge traditionen måtte den gravlagte være Dronning Thyra, mens ægtefællen Kong Gorm måtte ligge i Sydhøjen.
Thyras Høj restaureret
Efter udgravningen blev Nordhøjen totalt restaureret. Gravkammeret blev afstivet. De overhuggede loftsbjælker blev sikret, og jord blev fyldt i minegangen og ned i åbningshullet i toppen af højen. Magnusen og Thomsen mente ikke, Oldsagskommissionens tanke om at lade kammeret stå åbent for besøgende lod sig gennemføre. Dels var kammeret styrtet sammen og forstyrret, dels var der ikke fundet spor af en indgang udefra. Graven var et lukket rum.
Læs om udgravningerne i Nordhøjen i Finn Magnusen og C.J. Thomsens beretning ’Efterretninger om Mindesmærker ved Jellinge og de derved i Aarene 1820 og 1821 foretagne Undersøgelser m.m.’ (Kjøbenhavn 1823). [Genoptryk: Århus 1973 (Wormianum)].
Læs mere om udgravningerne i Nordhøjen i bogen ’Gåden om Kong Gorms Grav’ af Knud J. Krogh (Herning 1993).
- Finn Magnusen og Christian Jürgensen Thomsen fremlagde resultaterne fra udgravningen i 1820 og 1821 i tidsskriftet Antiquariske Annaler IV.I. Beretningen udkom som et selvstændigt skrift i 1823. Dette eksemplar har tilhørt maleren, adjunkt J.H.T. Hanck (1776-1840), der selv var i Jelling i juni 1820. Nationalmuseet.
- Tværsnit af Nordhøjen og et billede af gravkammeret, som C.J. Thomsen og Finn Magnusen forestillede sig, det måtte have set ud. Nogen egentlig dokumentation i moderne forstand er der ikke tale om. Akvatinte af H.G.F. Holm, gengivet som Tabula I i Antiqvariske Annaler IV, I, 1823.
- Remkrydsbeslag af forgyldt bronze fra gravkammeret i Nordhøjen, fundet 1821 og gengivet i J. Kornerups værk, ’Kongehøiene i Jellinge og deres Undersøgelse efter Kong Frederik VII’s Befaling i 1861’ (København 1875).
