Den omfattende udgravning af Sydhøjen i 1941 afslørede, at de bautasten, som man allerede i 1861 var stødt på, stod på to rækker. Udgraveren Ejnar Dyggve tolkede rækkerne som rester af siderne i et mægtigt trekantet ’vi’ eller helligt område. Andre mente til gengæld, at der snarere var tale om resterne af en skibssætning. Ved Nationalmuseets udgravning vest for Nordhøjen i 1964 blev der fundet enkelte bautasten og stenspor, der syntes at støtte tanken, og som kunne tyde på, at stensætningen gik uden om Nordhøjen. En udgravning nord og nordøst for højen det efterfølgende år viste dog ingen spor af sten, der kunne bekræfte teorien.