Gorms Torv II
Ved Sofie Drotner og Anne Pedersen
I maj 2010 foretog Vejle Museum endnu en udgravning i Gormsgade. Arkæologerne undersøgte to mindre felter syd for gaden ved Gorms Torv, tæt ved Sydhøjen og inde på to grunde, hvor man antog, at palisaden og sydspidsen af den store skibssætning måtte ligge. Samtidig skulle fyldskifter af nyere dato, som blev registreret ved en forundersøgelse i 2007 , undersøges, idet det kunne tænkes, at der her ville være stolpespor svarende til det 1,7 m dybe stolpehul, der blev fundet i spidsen af en gruppe sten nord for Nordhøjen i 2007 .
Feltet umiddelbart ud for Sydhøjen gav ikke det ventede resultat. Der var ingen spor af bygninger eller aktivitet forbundet med palisadekomplekset og heller ikke spor af flere bautasten svarende til dem, der blev fundet under Sydhøjen i 1941. Området viste sig at være svært forstyrret ned til stor dybde som følge af, at der har været kældre under husene ud til Gormsgade.
Palisadeforløbet bekræftes
- Palisadeforløbet registreres i den vestlige del af udgravningsfeltet syd for Gormsgade. Set fra øst. Foto: Vejle Museum.
Det andet udgravningsfelt, der gik tværs over de to grunde lidt længere bag gadeforløbet, gav til gengæld et fornemt resultat. Allerede i udgravningens første uge dukkede palisadeforløbet op i den østlige del af feltet præcis der, hvor det var ventet. Palisaden kunne følges ved den senere forlængelse af feltet mod vest, og i alt blev et ca. 31 m langt forløb af den sydlige palisadelinie frilagt. Fundamentgrøften løb i en fuldstændig lige linje med de karakteristiske ’udposninger’, som var kendt fra udgravningen af palisaden nord for monumenterne og den vestlige linje, der dukkede op i Vestergade.
- Palisadeforløbet syd for Gormsgade, set fra vest. Den mørke jord midt i billedet er resterne af en lille, fugtig lavning. Heri lå der et fragment af en tyndnakket flintøkse fra omkring 3500 f.Kr. Foto: Vejle Museum.
Undersøgelsen gav de første detaljerede oplysninger om palisadens konstruktion og skabte samtidig større klarhed over dens sydlige forløb. Palisaden var opført af kraftige, lodretstående planker på op til 30x15 cm i snitmål. Plankerne har været gravet op til 1,25 m ned under terræn, hvilket tyder på en højde over jorden på godt 3 m. Med jævne mellemrum har der stået store stolper, 20-25 cm i diameter, på både yder- og inderside af plankerne. Stolperne tegnede sig som ’udposninger’ på den lange fundamentgrøft. Stolperne har sandsynligvis holdt vandretgående tømmer (ankerbjælker) og dermed bidraget til at stabilisere plankerækken.
Læs mere om udgravningerne i 2010 i artiklen ’Kongens gård i Jelling? – et nyt anlæg fra Harald Blåtands tid’ i Nationalmuseets Arbejdsmark 2011. 62-73.
- Sporene af planker og stolper på palisadens yder- og inderside stod tydeligt mod den lyse, lerede undergrund. Foto: Vejle Museum.
- Knækket tyndnakket flintøkse fra udgravningen syd for Gormsgade. Øksen er fra tiden omkring 3500 f.Kr. og har intet med Harald Blåtand og palisadekomplet at gøre. Den vidner om, at området i og omkring Jelling var beboet allerede af de tidligste bønder. Foto: Vejle Museum.
