Jellingbægeret har spillet en vigtig rolle i udforskningen af Danmarks oldtid. Få årtier efter udgravningen af kammeret i Nordhøjen brugte Christian Jürgensen Thomsen bægerets ornamentik som et af kriterierne for at adskille den yngste jernalder fra oldtidens ældre hovedperioder, og bægeret og dets fundsted lagde senere navn til Jellingstilen, en af vikingetidens fem dyrestile.

Omkring midten af 1800-årene fik Jellingbægeret og andre fund fra vikingetiden betydning i en helt anden, aktuel sammenhæng. På dette tidspunkt opstod der i Danmark som i nabolandene et stærkt ønske om at skabe en kunstnerisk stil, der kunne understrege den nationale egenart. Blandt de mulige inspirationskilder var den oldnordiske stil. Denne var i modsætning til andre stilarter, der også blev brugt i de øvrige europæiske lande, unik for Norden. Den oldnordiske stil var inspireret af oldsager, som i stigende tal blev indleveret til Museet for de nordiske Oldsager i København, blandt dem sølvbægeret fra Jelling. Kunstnere og håndværkere ville ikke blot kopiere disse oldsager, men derimod tilpasse deres form og ornamenter til samtidens behov. Man ville skabe noget nyt med rødder i fortiden.

Ernst Voss’ Fabrik oprettet i 1878 i Fredericia var en af de virksomheder, der udnyttede tidens nye teknologi i masseproduktionen. Fabrikkens speciale var lamper og småting til brug i hjemmet. I salgskataloget fra 1908 er der 51 forskellige genstande af støbejern i oldnordisk stil. Idéer til motiver blev blandt andet hentet i bogen ’Vor Oldtid. Danmarks forhistoriske Archæologi’ udgivet i 1897 af Nationalmuseets direktør Sophus Müller. Dyrene på Jellingbægeret er forlæg for mange dragelignende dyr, og brevpressere med runeindskrifter er inspireret af Harald Blåtands store runesten.

Smykker i oldnordisk stil var populære i omkring 20 år fra 1860 til 1880. Stilen blev udsat for voldsom kritik, og den slog ikke igennem over for andre af 1800-årenes stilarter. Fra omkring 1900 ebbede stilen langsomt ud. Brugsting af bronze og støbejern kunne dog fås et godt stykke ind i 1900-årene fra Voss’ Fabrik, og inden for husflid og hjemmesløjd blev der endnu arbejdet med stilen. N.C. Rom var fortaler for husflidsarbejde i danske hjem og skrev flere bøger, blandt andre ’Haandgerningsbog for Ungdommen’, med vejledninger og mønsterforlæg til træskæringer i oldnordisk stil.