De to høje nord og syd for Jelling Kirke er ifølge traditionen opført som gravsted for Kong Harald Blåtands forældre, Dronning Thyra og Kong Gorm. Traditionen kan følges tilbage til de middelalderlige historikere Saxo Grammaticus (ca. 1160 - † efter 1208) og Sven Aggesen (ca. 1140/50 - ?).

I sit store værk om danernes bedrifter, Gesta Danorum, skriver Saxo i tiende bog, at Kong Harald lod Dronning Thyra begrave tæt ved Kong Gorms høj, der, hvor der nu er en kirke. Saxo nævner ikke Jelling direkte, men der er næppe tvivl om, at det er Jelling, han tænker på.

Post haec Thyra, Danicae maiestatis caput, absumpta est. Cuius corpus Haraldus amplissimo funere elatum magno cum omnium plangore non longe a patris tumulo sepulturae mandavit. Neque enim tam acri iactura cuiusquam penates maeroris expertes esse poterant, privato funere publicam patriae fortunam exspirasse credentes. Ubi nunc quoque sacrarium perspicere est, duorum coniugum socialibus bustis intersitum (Saxo, Bog X, VI).

Senere døde Thyra, Danmarks stolthed. Harald gav hende en prægtig begravelse og lod hendes lig bisætte ikke langt fra faderens høj under stor sorg og klage fra alle sider. Intet hjem kunne undgå at føle sorg ved så bittert et tab, for alle følte at det var hele fædrelandets lykke der gik bort ved dette ene menneskes død. Nu ligger der også en kirke, placeret mellem de to ægtefællers grave. (Oversat af Peter Zeeberg, 2000)

Blandt de middelalderlige historikere, vi kender ved navn, er Sven Aggesen den tidligste, der forsøgte at skrive en sammenhængende Danmarkshistorie. I værket Brevis Historia Regum Dacie (1186-87) beretter han, hvordan Harald Blåtand lader sine forældre begrave efter hedensk skik tæt ved kongens gård i Jelling.

Ut autem praecluis illa regina cum Rege marito, omnes aetatis suae annos complesset, Haraldus Blaatand, filius superstes qvi et regni exstitit haeres, juxta ritum gentilium in tumulis gemellis et paribus, qvasi illustribus mausolaeis, secus Regis curiam in Jelling utrumqve parentem fecit humare (Script. Rer. Dan. 1, 51).

Men efter at hin herlige dronning tillige med sin husbond kongen havde fuldendt deres livsalders år, lod deres søn Harald Blåtand, som overlevede dem, som rigets arving sine forældre jorde, efter hedensk skik, i de tvende hinanden lignende høje, som herlige gravminder, ved kongens gård eller slot i Jelling. (Oversat af M. Cl. Gertz, 1917)