Ved Anne Pedersen

I 1797 kom bogtrykkeren Aosmann Isfron til landsbyen Jelling nordvest for Vejle, hvor han med største opmærksomhed studerede højene og de to runesten, ”disse Siældenheder og alderdoms Levninger som ikke findes lige til i de nordiske Riger og Lande”. Ud af besøget kom et lille håndskrift Monumentum Jellingense, der i tegninger og tekst beskriver monumenterne, som Isfron så dem. Det eneste eksisterende originaleksemplar af manuskriptet findes i håndskriftsamlingen på Det Kongelige Bibliotek. En afskrift af Isfrons arbejde tilhører Nationalmuseet. Professor J. J. A. Worsaae modtog denne afskrift fra Frederik VII og afleverede den sidenhen til Museet for de nordiske Oldsager i København. Kongen skal selv have fået afskriften i Jelling.

Isfrons tegninger viser Kong Gorm og Harald Blåtands runesten foran Jelling Kirkes våbenhus samt kirken mellem de to høje. Tegningerne af de to billedsider på den store runesten er stort set identiske med gengivelsen i Ole Worms værk Monumenta Danica fra 1643. Isfron må have set dette forlæg enten hos Worm eller i et andet senere værk og har blot tilføjet en oversættelse af indskriften direkte under billederne. Oversættelsen er ikke helt korrekt, idet ’daner’ er oversat som 'dine', så teksten lyder, at Harald Blåtand regerede over Danmark, alle nordboer og Dine kristne.

De to højes traditionelle navne, Kong Gorm den Gamles høj og Tyra Dronning Danneboeds høj, er anført sammen med målene på dem. Nordhøjen er nærmest set ovenfra, så man kan se den brønd, bønderne den gang mente, var i højen. Isfron beretter, at brønden var en hellig kilde indtil den dag, hvor en bonde vaskede sin hest i den. Hesten blev renset for skab, men bonden mistede sit syn, og siden da blev kilden ikke længere kaldt hellig. Isfron mente, kilden oprindeligt udsprang på jordoverfladen, og at højen var opført omkring den på en sådan måde, at vandet kom ud ved højens top. Adgangen til vandet fra nord i tegningen er muligvis resultatet af en udgravning udført på initiativ af Frederik IV i 1704.

Det fremgår af håndskriftet, at Isfron var islænding af fødsel. Han var i 1797 bogtrykker i Vejle, men må være kommet til Danmark tidligere, idet han i 1785 havde fået borgerskab som bogbinder i Fåborg by på Fyn, hvor han står opført med navnet Aosmann Isfron i borgerskabsprotokollen.

Originaleksemplaret af Monumentum Jellingense er forsynet med et vandmærke, hvori man kan læse ”C R VII ∙ HRS ∙ Engelsholm”. Engelsholm Papirmølle har haft kongelig bevilling fra Christian VII, og initialerne H R S henviser til papirmesteren Henrich Rudolf Schmith. Godset Engelsholm ligger knap 10 km sydvest for Jelling. Det blev i 1731 erhvervet af den initiativrige storkøbmand Gerhard Hansen de Lichtenberg (1697-1764). Der var på dette tidspunkt mangel på papir, og Lichtenberg besluttede i 1733 at anlægge en papirmøllle i Randbøldal, et par kilometer fra godset. Virksomheden fik navnet Engelsholm og blev forpagtet ud til en hollandsk papirmager. Den blev en stor succes og var frem til 1799 den eneste papirmølle i Jylland.