Ved Peter Pentz

Frederik IV og Dronning Anna Sophie, malet af Johann Salomon du Wahl (1689-1765). De Danske Kongers Kronologiske Samlinger, Rosenborg Slot.

Det er sin sag at blive udset til dronning i Danmark og dermed blive en del af en familie, hvis aner rækker mere end 1000 år tilbage. Det ved vi fra vores egen tid. Men også tidligere var dronningeværdigheden og ansvaret for kongeslægtens videreførelse et tungt ansvar, der indebar kendskab til dynastiets ophav. Her spillede Jelling naturligvis en helt central rolle.

I 1704 beordrede Frederik IV(1699-1730) under mønstringen af landmilitsen ved Fårup agre nær Jelling, at Nordhøjen – Dronningens Høj – skulle udgraves. Vi kender ikke kongens baggrund for ønsket. Samme år døde kongens dronning ”til venstre hånd”, Elisabeth Helena von Vieregg, i barselssengen.

Elisabeth Helena var blot en af den kvindesultne konges mange dronninger, og hans appetit svækkedes ikke med årene. Under et maskebal på Koldinghus Slot i 1711 mødte kongen den helt unge komtesse Anne Sophie Reventlow. Familien forsøgte at beskytte hende mod kongen og satte hende derfor i husarrest på Clausholm gods ved Randers. Men det var forgæves. I juni 1712 bortførte kongen Anne Sophie og giftede sig straks med hende, naturligvis til venstre hånd, da han jo var gift i forvejen.

Den ”rigtige” dronning, Louise, døde 15. marts 1721, og Anne Sophie Reventlow rykkede fra venstre til højre hånd – kun to dage efter begravelsen den 2. april. Tre måneder senere stod Anne Sophie i Jelling i selskab med kongen. Besøget gjaldt ikke Frederik, men den ”nye” dronning Anne Sophie, der nu som kommende dronningemoder skulle kende de danske konger og dronningers historie.

Dronningens guide på stedet var den lokale præst, Mourits Mouritsen Høyer (1677/78-1750). Høyer havde været præst i Jelling siden 1705, og vi ved, hvad han fortalte den nye dronning den augustdag i 1721. Præstens eget håndskrevne foredrag er nemlig bevaret, endda i flere udgaver. Et eksemplar tilhørende Nationalmuseet er i dag udstillet på Kongernes Jelling.

Dronningeforelæsningen bærer navnet Encomium Jellingense, dvs. ”Jellings Pris”. Det er en fascinerende sammenblanding af facts, fiktion og patetisk-primitiv poesi, illustreret med aftegninger af Ole Worms stik af kirken og runestenene. Hovedpersonen er naturligvis det store dronninge-ideal Thyra, der gennem Høyer taler direkte til kongen og den unge dronning: Stormægtige Frederik med ”Ziir og Crone, som træder paa min Graf med din højvelbaarne Kone”. Ved ordet ”Kone” har præsten indføjet en undskyldende forklaring på, at han bruger et så folkeligt og simpelt ord om den høje dronning, men da det jo er netop det ord, som står på den lille Jellingsten, har han fundet det rigtigt også at bruge ordet om Anne Sophie!

Om dronningen kedede sig under Mouritz Høyers lange forelæsning og rundvisning i Jelling, vides ikke, men præsten tog i alt fald sin opgave alvorlig. Anne Sophie får en indføring i Jelling bys historie, og foran runestenene en lang udredning om deres indskrifter og også om kirkens historie. Mens det kongelige selskab står på Thyras høj udpeger Høyer gravhøjene Svendshøj og Danshøj på Jelling Mark, som rummer kong Gorms ministre Dan og Svend. Måske har dronningen været lettet, da Høyer omsider nåede slutningen i oplæsningen af sit skrift, der vel er blevet overdraget til hende. I slutningen forklarer præsten, at skriftet er ”til Kundskab om de Ord som Harald skrev i Steen, og satte for Kong Gorm og Dronning Thyras Been”.

Encomium Jellingense er en slags håndbog for kommende dronningemødre, der forventedes at videreføre kongeslægten. Det er en indføring i dynastiets tidligste historie og en guide til Jellings monumenter. Dronning Anne Sophie fik tre børn efter besøget i Jelling, men de døde alle som spæde.

Høyers håndskrift Encomium Jellingense er bevaret i flere udgaver på Det kgl. Bibliotek (GkS 740 Fol. og Thott 751 Fol.) og Landsarkivet for Fyn, Odense (Karen Brahes Bibliotek, C III,2). Nationalmuseets eksemplar er i dag udstillet på Kongernes Jelling.