Johannes Mejers kort over det danske rige
Ved Lisbeth Eilersgaard Christensen
Nogle af de ældste detaljerede danske kort stammer fra midten af 1600-årene, hvor kartografen Johannes Mejer udarbejdede en stor mængde kort over det daværende danske rige. Kendetegnende for Mejers kort er blandt andet de fine signaturer. Landsbyer og sognebyer er markeret med små bygninger og kirker, og åerne skærer sig gennem landskabet som små floder. På to kort ses Jelling markeret med en kirkesignatur, der afspejler byens status som sogneby. Derudover har Mejer givet Jelling to højsignaturer – en på hver side af kirken – der afspejler hhv. Nordhøjen og Sydhøjen. Johannes Mejer har altså ikke blot kendt til storhøjene i Jelling, men også betragtet dem som et så væsentligt kendetegn ved Jelling by, at de måtte markeres på kort og det i en temmelig stor målestok.
- Udsnit af ’Landt Carte von dem Sudertheile des Nord Juthlandes ao. 1659’, udført af Johannes Mejer. Bemærk Jelling omtrent midt på kortudsnittet med højsignaturer (i blækstreg) henholdsvis (syd)vest og (nord)øst for kirken (efter Nørlund 1942).
Johannes Mejer (1606-1674)
Johannes Mejer blev født i Husum i Slesvig i 1606 som ældste søn af præsten Johannes Mejer og dennes hustru Elisabeth Jüngling. Efter faderens tidlige død i 1617 kom Johannes Mejer i pleje hos sin morbroder, hvor han i sine drengeår angiveligt tjente som fårehyrde, indtil man blev opmærksom på hans gode evner. Herefter rejste han til København, hvor han boede hos sin ældste farbroder, Bernhard Mejer, mens han studerede matematik og astronomi.
Efter endte studier flyttede Johannes Mejer i 1629 tilbage til Husum, hvor han ernærede sig som lærer, alt imens han blandt andet udgav almanakker og vedligeholdte sine kartografiske studier. I 1636 indledte han sin kartografiske produktion med kortlægningen af marskegnene omkring Husum. Flere veludførte kortproduktioner førte til, at Johannes Mejer i 1647 blev udnævnt til kongelig matematiker i København, og frem til 1659 producerede han et meget stort antal kort af forskellige karakter og målestok. Herefter vendte han tilbage til Husum, hvor han var bosat frem til sin død i 1674.
Kortproduktionen
- Udsnit af udateret kort over ’Hatting vnd Nimbt Herridte in Loffwersyßell’, udført af Johannes Mejer. Kortet omfatter også dele af Tørrild Herred. Jelling ligger omtrent midt på kortudsnittet med højene markeret henholdsvis syd og nord for kirken. Værd at bemærke er også Konigsbro længst mod syd ved brosignaturen over Skibet Å. Navnet Kongensbro kendes fra flere 1600-tals kilder fra Bredsten og Skibet sogn, men broen er kun gengivet kartografisk hos Mejer. Der er sandsynligvis tale om en bro, der blev anlagt på befaling af Frederik II omkring 1585 som del af en kongevej, anlagt til brug for kongen på rejserne fra Koldinghus over Jelling mod Skanderborg (efter Nørlund 1942).
Ved udnævnelsen til kongelig matematiker blev Johannes Mejer pålagt at udarbejde et generalkort samt flere specialkort over det danske kongerige. Gennem hele sit kartografiske virke var Mejer særdeles produktiv, og allerede forud for udnævnelsen i 1647 havde han udarbejdet adskillige specialkort. Heraf står et større kortmateriale over henholdsvis det gamle Åbenrå Amt og Slien (begge dateret til 1641) som det kvalitative højdepunkt. En plan om et storstilet nordisk atlas blev desværre aldrig ført ud i livet på grund af Karl-Gustav-krigene i 1657-1660.
Johannes Mejer udarbejdede også en række historiske kort, der blandt andet omfatter en kartografisk fremstilling af Paradisets Have og en kortlægning af flere herreder ud for den sydvestjyske kyst, der angiveligt skulle være forsvundet efter en stor stormflod (’den store mandedrukning’) i 1362. Kortene bygger i bedste fald på historiske dokumenter, men er i hovedsagen baseret på tvivlsomme kilder og mundtlige overleveringer tilsat fri fantasi. Udarbejdelsen af historiske kort var dog ikke et særsyn i 1600-årene, og skønt eftertidens kritik af deres kildeværdi er berettiget, har den historiske kortproduktion til tider givet Mejers samlede produktion et uretmæssigt hårdt eftermæle.
For samtiden var Mejers kort uden sidestykke, og nogle fremhæver, at der først i 1800-årene blev produceret kort, som i nøjagtighed og detalje overgik Mejers. Udover den kartografiske værdi, er Mejers kort også ældste kilde til en del stednavne. Dette gælder i særlig grad de mark- og naturnavne, der optræder på detailkortene over det gamle Åbenrå Amt. Desværre forvanskede Mejer i stor stil de danske stednavne til mere tyskklingende former, hvilket betyder, at deres værdi som ældste originalkilde ikke er høj.
Set med vore dages øjne er Johannes Mejers kort temmelig upræcise, men de er smukke eksempler på den tidlige danske kartografi. Detailkortene giver desuden et unikt indblik i 1600-årenes danske kulturlandskab og jordbrug.
Læs mere om Johannes Mejers kort hos
Lauridsen, P. 1887-1888: Kartografen Johannes Mejer. Et bidrag til ældre dansk Kaarthistorie. Historisk Tidsskrift, bd. 6, rk. 1. 239-401.
Møller, P. G. 1995: Historiske kort og kulturlandskabet. I: Etting, V. (red.) På opdagelse i kulturlandskabet. København. 271-293.
Nørlund, N. E. 1942: Johannes Mejers kort over det danske Rige I-III. København.
Wittendorf, A. 1973: Alvej og kongevej. København.