Ved Anne Pedersen

Nær Snaptun ved Horsens Fjord blev der i 1950 fundet et fladt stykke klæbersten i strandkanten. Stykket er omtrent halvrundt og forsynet med en standflade, så det kunne stå op. I den nederste halvdel er der boret et hul igennem stenen, og på den øverste del er der på den ene side indridset et stirrende mandshoved med krøllet hår, kraftige øjenbryn og snoet overskæg.

Klæbersten forekommer ikke i Danmark, og stenen må være kommet hertil fra Norge eller det vestlige Sverige, hvor der findes talrige stenbrud. Klæbersten er velegnet til arbejdsopgaver, der kræver høj varme – gryder af klæbersten blev anvendt i husholdningerne, og sølvsmedene anvendte støbeforme af klæbersten ved fremstillingen af sølvbarrer og smykker. Snaptunstenen har sandsynligvis været brugt af en smed til at beskytte tuden på blæsebælgen mod heden fra essen.

Maskemotivet var populært og findes på mange forskellige genstande fra vikingetiden, ikke mindst på runesten fra 900-årene. Et særligt træk ved Snaptunstenen er dog de indridsede streger på tværs af mandens mund. Stregerne virker ikke tilfældige, og ansigtet skal sikkert forestille den listige gud Loke, der tabte et væddemål med smededværgen Brok og som straf fik syet munden sammen.

Snaptunstenen er i dag udstillet på Forhistorisk Museum Moesgård.

Læs mere om Snaptunstenen i artiklen ’Loke fra Snaptun’ af Hans Jørgen Madsen i bogen Oldtidens Ansigt/Faces of the Past (P. Kjærum & R.A. Olsen red.). København 1990.