- Tradition og historie
- 200 års arkæologi
- Jellingbægeret
- Gorm, Harald og Thyra
- Runestenene
- Harald Blåtands runesten - ude og hjemme
- Vikingetiden omkring Jelling
- Kvindegrav fra Ødsted
- Skibet
- Sølvringe fra Randbøl
- Husby i Grejs sogn
- Sølvskatten fra Erritsø
- Kvindegrav fra Enner Mark
- Kvindegrav fra Knabberup Mark
- Bidselbeslag fra Bøgeskov Strand
- Vadested ved Koldborg
- Kong Rans Høj
- Sagn og fund fra Skærmklint
- Snaptunstenen
- Lille Lihme
- Ravninge Enge Broen
- Urnespænde fra Ravning
- Billeder fra Jelling
- Litteratur om Jelling
- Jellingprojektets publikationer
Sølvskatten ved Erritsø
Ved Anne Pedersen
I 1884 fandt en landmand en sølvskat fra omkring år 900 ved dræning på en lavtliggende mark øst for vejen mellem Erritsø og Snoghøj. Marken havde ikke tidligere været dyrket, og skatten lå i blot et spadestiks dybde. Den bestod af fire, såkaldte permiske sølvringe og fem sølvbarrer, hvoraf de tre er bukket sammen. Hele fundet vejede 1308 gram.
Især ringene er bemærkelsesværdige. De er afsluttet med en knop i den ene ende og en krog i den anden; den ene ring dog med to knopper. De var oprindeligt udført som halsringe, men er efterfølgende vundet op i mindre spiraler. Lignende ringe kendes fra bl.a. Gotland og Öland i Sverige, og de er generelt udbredt mod øst helt ind i Rusland. De permiske ringe fra Gotland optræder i to størrelser, henholdsvis 200 og 100 gram. Ringene fra Erritsø vejer 198-201 gram, mens tre beslægtede ringe fra Duesminde på Lolland vejer omkring 50 gram. Vægtenhederne synes at være forbundet med det persiske pund på 96 drachmer eller 408 gram, dvs. at ringene svarer til ½, ¼ eller ⅛ persisk pund.
Ringenes standardiserede vægt tyder på, at de ikke kun var beregnet som smykker, men at de også var fremstillet til opbevaring og cirkulering af sølv – med andre ord som en praktisk og dekorativ form for sølv i en økonomi, hvor metallets vægt og lødighed snarere end møntstemplet var afgørende ved betalinger.