- Styregruppe og ledelse
- Delprojekter under Jellingprojektet
- Jelling i GIS
- Geoprospektion
- Feltarbejde 2011
- Feltarbejde 2010
- Feltarbejde 2009
- Årringsdateringer fra Jelling
- Jellings store sten
- Jelling 1683
- Landskabet omkring Jelling
- Stednavne i Jelling og omegn
- Broen over Ravning Enge
- Frådstenskirker i Østjylland
- Runesten i kontekst
- Magt og mønter
- Kult og kirke
- Jelling og Jellingstilen
- To pragtgrave på Fyn
- Udstillinger
- Læringsspil
- Digitalisering af fotos
- Statusrapporter
Revision og dokumentation af årringsdateringer fra Jelling
Ved udgravningerne i 1941 og 1942 i Jelling blev der taget prøver af træ fra Nordhøjen og Sydhøjen. Først noget senere viste det sig muligt ikke blot at bestemme træsorterne, men også at datere prøverne, inklusiv en enkelt prøve fra udgravningen af Sydhøjen i 1861, ved hjælp af årringsundersøgelse, dendrokronologi. Projektet sigter mod en afslutning og revision af undersøgelserne af træmaterialet fra højene. De første dendrokronologiske dateringer blev foretaget for godt 35 år siden, og der er i den mellemliggende periode sket en stærk udvikling af metodens praksis og metodik. Hensigten med projektet er derfor at foretage en gennemgang af materialet som helhed med anvendelse af samme procedurer for alle prøver og ved brug af de i dag gængse analyse-programmer. Dette vil formentlig kunne bekræfte og styrke de foreliggende dateringer. Samtidig forventes det, at undersøgelsen vil kunne underbygge den hidtidige datering af gravkammeret i Nordhøjen og forhåbentlig give en mere præcis datering af afslutningen på opførelsen af Sydhøjen.
Læs mere om de første resultater af årringsundersøgelserne i artiklen ’Jelling-højene dateret. Kristendommens indførelse og Gorm den Gamles død’ af Kjeld Christensen og Knud J. Krogh i Nationalmuseets Arbejdsmark 1987 og i bogen ’Gåden om Kong Gorms Grav af Knud J. Krogh (Herning 1993).
Om trædatering på Skalks hjemmeside.
Projektansvarlig: Dendrokronolog og historiker Kjeld Christensen.