- Styregruppe og ledelse
- Delprojekter under Jellingprojektet
- Jelling i GIS
- Geoprospektion
- Feltarbejde 2011
- Feltarbejde 2010
- Feltarbejde 2009
- Årringsdateringer fra Jelling
- Jellings store sten
- Jelling 1683
- Landskabet omkring Jelling
- Stednavne i Jelling og omegn
- Broen over Ravning Enge
- Frådstenskirker i Østjylland
- Runesten i kontekst
- Magt og mønter
- Kult og kirke
- Jelling og Jellingstilen
- To pragtgrave på Fyn
- Udstillinger
- Læringsspil
- Digitalisering af fotos
- Statusrapporter
Frådstenskirker i Østjylland
Ved Peder Bøllingtoft og Thomas Bertelsen
Jelling kirke er opført af frådsten, det foretrukne materiale til de første stenkirker i Danmark. Frådsten forekommer lokalt mange steder i Østjylland, og den porøse stenart var let at forarbejde til byggesten. Som start på et delprojekt om frådstenskirken i Jelling og dens kalkmalerier er der i marts måned indledt undersøgelser af murværksteknikken og behandlingen af pudsen under de originale romanske kalkmalerier i Jelling og Ørridslev Kirke. Kalkmalerierne i de to kirker er tæt forbundne. Dette viser sig blandt andet ved tilstedeværelsen af et karakteristisk sort malelag under malerierne. Den tekniske forklaring på laget kender vi ikke endnu, men det vil blive undersøgt nærmere.
I første omgang har undersøgelserne koncentreret sig om gavlene og murkronerne i koret i Ørridslev Kirke, hvor placeringen af bomhuller (til stilladser) i gavlene og forskellige overfladebehandlinger på mørtelfugerne viser to klare byggefaser. Undersøgelsen af gavlene tyder desuden på, at den kalk, der er anvendt som bindemiddel til mørtlerne og til malepuds på væggene, er fremstillet af brændt frådsten. Da murkernerne samtidig er fyldt op med frådstensaffald indicerer det, at der må have eksisteret et større frådstensleje i nærheden af kirken. På Kunstakademiets Konservatorskole vil der nu ske en nærmere undersøgelse og analyse af mørtelsammensætningerne.
I forbindelse med undersøgelserne i Ørridslev er der desuden set nærmere på den nedbrudte egebjælke, der ligger muret inde i det romanske murværk. Bjælken har fungeret som en lås for den romanske tagstol, og den stammer dermed fra korets opførelse. Der vil nu blive taget stilling til, om et stykke af den nedbrudte bjælke skal tages ud af murkronen til nærmere dendrokronologisk undersøgelse. Med held vil bjælken og med den også koret kunne dateres.