Historiske kort kan rumme afgørende oplysninger om bosættelsens og landskabets struktur og organisation længe før, kortene blev tegnet. Projektet Jelling 1683 bygger bl.a. på erfaringer og resultater fra et tværvidenskabeligt projekt gennemført ved Lunds Universitet i 1980’erne, ’The cultural landscape during 6000 years in southern Sweden’. Her viste det sig blandt andet, at forsvundne storgårde og ejendomme fra den ældre middelalder og højmiddelalderen har efterladt sig spor, som endnu kan iagttages i kortmateriale og dokumenter fra 1600- og 1700-årene. Kortmaterialet i Danmark svarer ikke fuldstændigt til det svenske, men der kan ikke desto mindre udledes væsentlige oplysninger om landsbyernes opbygning og deres jorder.

I samarbejde med Jellingprojektets stednavneanalyser og udviklingen af et GIS for Jelling sigter projektet Jelling 1683 mod at fremlægge en rekonstruktion af landsbyens tofter, som de så ud i 1683 før udskiftningen, som er dokumenteret i det ældste bevarede kort over Jelling fra 1781. Rekonstruktionen bygger på markbøgerne, der rummer information om arten, målene og navnene på agrene i Jelling i 1683. Rekonstruktionen af det historiske landskab kan bidrage til at belyse, hvornår Jelling blev etableret som en permanent landbebyggelse, samt spørgsmål om jellingmonumenternes placering i landskabet, om der fandtes en kongelig residens i området, og endelig hvad der skete efter vikingetiden.

Projektansvarlig: Mats Riddersporre, Kulturmiljödirektör, Länsstyrelsen i Skåne län, Malmö.
 
Kilderne og metodegrundlaget i det skånske projekt er beskrevet i afhandlingen “Bymarker i backspegel. Odlingslandskapet före kartornas tid” af Mats Riddersporre (1995).