- Styregruppe og ledelse
- Delprojekter under Jellingprojektet
- Jelling i GIS
- Geoprospektion
- Feltarbejde 2011
- Feltarbejde 2010
- Feltarbejde 2009
- Årringsdateringer fra Jelling
- Jellings store sten
- Jelling 1683
- Landskabet omkring Jelling
- Stednavne i Jelling og omegn
- Broen over Ravning Enge
- Frådstenskirker i Østjylland
- Runesten i kontekst
- Magt og mønter
- Kult og kirke
- Jelling og Jellingstilen
- To pragtgrave på Fyn
- Udstillinger
- Læringsspil
- Digitalisering af fotos
- Statusrapporter
Jelling og Jellingstilen
Det bedst kendte fund fra Jelling er den dag i dag et lille bæger af sølv fra Nordhøjen, fundet den 18. september 1820. Bægeret og dets fundsted gav navn til Jellingstilen, en af vikingetidens hovedstilarter, og betegnelsen anvendes fortsat om dyreornamentik i samme stil som bægerets. Jellingstilen, dens anvendelse, kontekst og betydning i et samfundsmæssigt perspektiv danner hovedtema i dette delprojekt. I forlængelse heraf sættes særligt fokus på stilartens repræsentative formål og dens rolle som muligt vidnesbyrd om en særlig hofskole for kunst under Gorm den Gamle i første halvdel af 900-årene.
Analyser af et udvalgt fundmateriale ornamenteret i Jellingstil danner udgangspunkt for en underopdeling af Jellingstilen i tre definerende udtryksformer, som adskiller sig fra hinanden i motiv og komposition, samt materiale, genstandstyper og kvalitet. En af disse skiller sig ud ved sin optræden på et begrænset antal kvalitetsgenstande i hovedsagelig værdifuldt materiale, som ofte er associeret til mandssfæren. Genstande med dette stiludtryk findes ofte i aristokratiske grave eller i skattefund og synes generelt at være blevet anvendt i et højstatusmiljø. Udbredelsen begrænser sig til den vestlige del af Skandinavien, med en klar koncentration i det danske område, hvor den største variation i motiv og genstandstype findes blandt genstandene fra henholdsvis Nordhøjen og kammergraven under Jelling kirke. Nordhøjens formodede sammenhæng med Gorm den Gamle knytter desuden denne formgruppe inden for Jellingstilen mere specifikt til et kongeligt miljø. Dermed er der åbnet for tolkningen af denne gruppe som en bevidst kunstnerisk innovation ved hoffet under Gorm den Gamle, produceret med den mulige funktion at signalere identitet og legitimitet for det nye dynasti. Nogle af impulserne til en sådan udvikling kan være kommet udefra, herunder fra det karolingiske og det ottonske rige syd for Danmark. Delprojektet sigter mod at præcisere resultaterne af de foreløbige analyser og vil dermed bidrage til at belyse brugen af visuelle virkemidler i 900-årenes Danmark med netop denne europæiske tradition in mente.
Projektansvarlig: Projektansat museumsinspektør Maria Knudsen, Sydvestjyske Museer. Cand. mag. i middelalder- og renæssancearkæologi.