Indtil for få år siden vidste vi meget lidt om Jellingmonumenternes nærmiljø. Adskillige andre samtidige højstatusgrave har stået lige så løsrevet fra det øvrige arkæologiske fundmateriale. Dette gælder to kammergrave fra anden halvdel af 900-årene fra Søllested på Sydvestfyn og Møllemosegård i Hillerslev sogn på det sydlige Midtfyn. I Søllested sogn er der ikke registreret andre fundsteder fra vikingetid; i Hillerslev sogn er ud over Møllemosegård omkring 80 lokaliteter fra oldtiden, men kun én, et bopladsområde identificeret ved recognoscering, kan dateres til vikingetid eller ældre middelalder. Endnu en grav fra 900-årene, en ufuldstændig ryttergrav fra Brahesminde på Sydvestfyn, er fra et sogn, hvor der foreløbig ikke er konstateret andre fund fra vikingetiden.

De to kammergrave fra Søllested og Møllemosegård spiller en rolle i bl.a. diskussionen af overgangen til kristendommen i Danmark, idet de ud fra en stilistisk vurdering kun er et årti eller to ældre end den første skriftlige omtale af Odense som bispesæde (988, et diplom udstedt af den tyske kejser Otto III). Gravene var dækket af en høj, og i begge tilfælde var den gravlagte ledsaget af et fornemt udstyr, der bl.a. omfattede bidsler og mankestole med forgyldte beslag til køreheste, trækkæder til en vogn samt personligt udstyr af høj kvalitet. Fundene findes i dag på Nationalmuseet. Der har uden tvivl været tale om højtstående personer, som har levet omtrent samtidig med kongerne i Jelling, men hvor deres gårde lå, er endnu et åbent spørgsmål. Ved at sammenfatte viden om de hidtidige fund fra højenes nære omgivelser – og ved at analysere bl.a. kort og luftfotos – er det hensigten at beskrive og vurdere det arkæologiske potentiale i højenes opland. Målet vil især være at udpege områder, hvor vikingetidens bebyggelse kan have ligget.

Projektansvarlig: Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer.

Læs mere om Søllestedfundet i artiklen: Anne Pedersen, ’Søllested – nye oplysninger om et velkendt fund’, i Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1996 (1997), s. 37-111.