Tidligt om morgenen mandag den 17. august startede maskinerne på Jelling Nord. Arkæologernes mål er at undersøge, om der nord og nordøst for Jellinghøjene og det palisadeanlæg, der blev fundet af Vejle Museum i 2006, skulle være spor af bosættelse, værksteder eller anden aktivitet fra vikingetiden.

I løbet af de første to uger har de store maskiner trukket godt og vel ti kilometer grøfter fra syd mod nord. Grøfterne kan ses allerede på lang afstand som snorlige rækker med små regelmæssige bunker af jord langs siderne. De arkæologiske spor lader dog vente på sig. Det er åbenbart ikke her, vikingetidens gårde skal søges. Først den 27. august, i den trediesidste grøft længst mod øst på den østlige side af gården Nørrelide, dukker sporene af en regulær bygning op. Der er ingen tvivl – de mørke stolpehuller tegner sig tydeligt mod det gule sand og grus i undergrunden. Søgegrøften blev derfor udvidet i bredden, så hele huset eller rettere grundplanen af huset kom frem. Århundreders pløjning har slidt området ned, og omridset af bygningen er ikke fuldstændigt. Alligevel kan den bestemmes.

Bygningen er 23,5 m lang. Den havde svagt buede langvægge og lige gavle, og langs ydervæggene stod en række støttestolper. Der er tale om et såkaldt Trelleborghus, der har sit navn efter ringborgen ved Trelleborg på Sjælland, hvor arkæologerne stødte på hustypen ved udgravningerne i årene 1934-43. To sæt tagbærende stolper har delt husets indre i tre rum, et mindre rum på hver en femtedel af bygningens længde ved hver gavl og et stort midterrum på tre femtedele af længden. De kommende uger vil vise, om der er mere i området.

Andre stolpehuller i søgegrøfterne længere mod vest er sandsynligvis noget ældre og tegn på spredt aktivitet i jernalderen. Men – er sporene af bosættelse få, er der til gengæld overraskende nyt at hente om fortidens landskab. Markerne nord for Jellingmonumenterne har været gennemsat med vådområder, hvoraf mange ser ud til at have været små søer forbundet af bække langt op i tid. Området var måske slet ikke særlig egnet til bosættelse i vikingetiden.

Vandhullerne dukker op som partier med mørkebrun tørv, og jordbunkerne langs søgegrøfterne skifter pludselig farve. Boringer i to af de mest lovende lavninger viser, at tørv og gytje her fortsætter ned til mindst 3,5 og 5,5 m’s dybde. Dette burde give mulighed for detaljerede pollenanalyser og forhåbentlig danne grundlag for en rekonstruktion af vegetationslandskabet. Prøver af lagene vil blive analyseret på Nationalmuseet, og med lidt held kan vi nå frem til et billede af landskabet, som det så ud tidligere, og måske endda se virkningen af Jelling monumenterne i vegetationsudviklingen.